SOSU Østjylland | Gør dig klogere på livet

Realkompetencevurdering

Hvis du er fyldt 25 år, begynder din erhvervsuddannelse med en realkompetencevurdering (RKV).
Efteruddannelse og Kurser

Hvad er en RKV?

Det er en vurdering af dine samlede kompetencer, som er relevante i forhold til den uddannelse, du søger ind på. Det kan både være din erhvervserfaring og gennemførte uddannelser.

Resultatet af RKV'en har betydning for, hvordan dit uddannelsesforløb kommer til at se ud. Den tager en halv til en hel dag at lave og foregår ved en samtale på skolen på baggrund af din egen dokumentation af din erfaring.

RKV for ansøgere til Grundforløb 2

Når skolen har modtaget og behandlet din ansøgning til Grundforløb 2, kontakter vi dig, så du kan få lavet en RKV 5-8 uger før uddannelsesstart.

RKV inden ansøgning til uddannelse

Du kan også få lavet en RKV inden du søger ind på en uddannelse. Så ved du på forhånd, hvor langt dit uddannelsesforløb bliver.

Her kan du bestille tid til at få lavet en RKV på vores afdeling i Aarhus. Hvis du gerne vil have lavet en RKV på vores afdeling i Silkeborg, skal du kontakte en vejleder.

På RKV-dagen skal du medbringe:

  1. Beviser for beståede eksamener og uddannelser.
  2. Hvis du har relevant erhvervserfaring, skal dine tidligere arbejdsgivere udfylde en arbejdsgivererklæring, som du skal medbringe.

Spørg en vejleder om RKV

Skolens vejledere kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål om RKV, eller spørgsmål til hvordan du søger en uddannelse eller hvilken uddannelse, du skal vælge.

Få hjælp fra en vejleder