Gå til indhold
GROHE goes ZERO - Virksomheden har dedikeret sig til at blive den første producent i sanitetsindustrien med en CO2-neutral produktion
GROHE goes ZERO - Virksomheden har dedikeret sig til at blive den første producent i sanitetsindustrien med en CO2-neutral produktion

Pressemeddelelse -

GROHE Goes ZERO – CO2-Neutral Produktion i 2020

Sanitetsvirksomheden GROHE har med initiativet GROHE goes ZERO dedikeret sig til at blive den første producent i sanitetsindustrien med en CO2-neutral produktion. Alle GROHEs produktionsanlæg er konverteret til grøn elektricitet og nu påbegynder virksomheden også støtte til to projekter for at kompensere for uundgåelige CO2-udledninger.

Bæredygtighed har været et essentielt element i GROHEs virksomhedsstrategi i snart 20 år. Allerede i år 2000 dedikerede det globale brand sig til sine principper og retningslinjer for deres arbejde med bæredygtighed og derved kontinuerligt forbedre produkter, processer og services med henblik på at beskytte miljøet og værne om ressourcerne. Siden da har GROHE sat nye industristandarder ved at anvende deres 360 graders tilgang til bæredygtighed igennem deres værdikæde: lige fra medarbejdere til produkter til leverandører. Med målet om at blive den første ledende producent i sanitetsindustrien, der opnår en CO2-neutral produktion i 2020, har GROHE endnu en gang levet op til sit løfte. I juli blev alle fem produktionsanlæg og logistikcentret i Tyskland konverteret til udelukkende at køre på grøn energi, som en del af ”GROHE goes ZERO”-initiativet.

”Mere end nogensinde skal producenter som GROHE tage ansvar og stræbe efter mere bæredygtighed,” udtaler Thomas Fuhr, CEO GROHE AG. ”I flere år har vi investeret i research og udvikling for at producere intelligente og bæredygtige løsninger, men også i at skabe en ressourcebesparende værdikæde. Med GROHE goes ZERO sætter vi nu et eksempel for hele industrien: Vi adresserer aktivt CO2-udfordringen ved konstant at undgå udledninger, og hvis det ikke er muligt, så kompensere for dem."

Utallige initiativer er trådt i kraft på GROHEs produktionsanlæg for at støtte reduktionen af CO2 og bevaringen af ressourcer: Brandet har investeret i kombinerede kraftvarmeværker, der øger energieffektiviteten. Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauens, der i Danmark er kendt som DGNB, tildelte dem et sølvcertifikat for fabrikken i Thailand, hvor hele taget består af solceller, hvilket mindsker deres CO2-udledning med næsten 2.000 tons om året. Derudover anvender GROHE også avanceret teknologi i deres produktion til at mindske ressourcespild, blandt andet den materialebesparende 3D-metalprintning, der blev lanceret i år.

Resultatet af alt dette er, at GROHE har formået at øge deres energieffektivitet med 24% og reducere deres drivhusgasudledning med cirka 40% siden de introducerede bæredygtighedsprogrammet i 2014. Det betyder, at det globale brand allerede nu har overgået deres 2021-mål om en nedsættelse på 20%.

GROHE støtter to vand projekter i Indien og Malawi
Fra april 2020 vil sanitetsfabrikanten støtte to kompensationsprojekter for at kompensere for uundgåelige CO2-udledninger: I Nordindien drives et vandkraftsanlæg, der erstatter elektricitet, som hovedsageligt kommer fra kulfyrede kraftværker. I det afrikanske land Malawi støttes et projekt, der reparerer og vedligeholder borehuller, som bruges til at udvinde drikkevand. Udover at CO2-kompensere bidrager projekterne også til en mere bæredygtig, miljømæssig og social udvikling i projekternes nærområder.

”Med GROHE goes ZERO øger vi vores ledende position som et af de mest bæredygtige brands i sanitetsindustrien yderligere,” udtaler Thomas Fuhr. ”Men på samme tid, har vi på ingen måde opnået alle vores bæredygtighedsmål; vi kan og skal blive endnu bedre.”

Related links

Emner

Kategorier


Om GROHE

GROHE er verdens førende udbyder af sanitære løsninger, og et globalt brand med over 6.000 medarbejdere, dedikeret til at bringe innovative produkter til markedet. I mange årtier har vi hos GROHE været dedikeret til vores brandværdier; teknologi, kvalitet, design og bæredygtighed. Disse illustrerer alle vores forpligtelser til at skabe fantastiske oplevelser og til at levere "Pure Freude an Wasser".

GROHE har udviklet nye produktkategorier siden sin spæde start, blandt andet vandsystemerne GROHE Blue og Red samt vandsikkerhedssystemet GROHE Sense, der er et innovativt produkt på det voksende marked for smart home teknologi. Med produktions-, innovations- og designfaciliteter placeret i Tyskland, kan vi være stolte af "designed and engineered in Germany”-mærkatet. Alle vores fabrikker gør brug af en høj præcisionsteknik i produktionen for at sikre, at den konsekvent høje GROHE-standard overholdes. Det er derfor, at vi hos GROHE kan forsikre dig om, at vores produkter lever op til de mest kompromisløse krav i form af håndværk og funktionalitet.

Over de seneste ti år er den succes, vi har opnået blevet bevist med mere end 300 design- og innovationspriser, samt CSR-prisen for den mest bæredygtige virksomhed med 1000+ medarbejdere i 2017 givet af Tysklands regering. Utallige eksklusive projekter i hele verden har GROHE produkter installeret, hvilket bevidner om, at GROHE også er arkitekternes og designernes foretrukne valg.

GROHE er en del af LIXIL Group Corporation, et børsnoteret selskab på Tokyo Fondsbørs. LIXIL er den verdensomspændende markedsleder inden for sanitetsindustrien, og forvalter en bred portefølje af kendte brands inden for husholdning.

Om LIXIL

LIXILs unikke portefølje spænder fra teknologier, der revolutionerer, hvordan vi interagerer med vand i vores dagligdag, til et komplet sortiment af produkter og tjenester til huse og større arkitektoniske projekter. LIXIL, INAX, GROHE, American Standard og Permasteelisa er alle førende inden for vand-, køkken-, bolig- og byggeteknologier i deres respektive markeder og industrier. LIXIL opererer i mere end 150 lande og beskæftiger mere end 75.000 mennesker, der forener funktion, kvalitet og design, i et forsøg på at forenkle livet hvor vi er.

GROHE

Sluseholmen 8c • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie og presse relateret (+45)2067 2093

Relateret materiale

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE
Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum