Atomkraft
Læsetid: 14 min.

Unge klimaaktivister ser atomkraft som en nødvendig del af den grønne omstilling

Yngre danskere er mere åbne over for atomkraft end ældre, viser en nylig undersøgelse. Nogle unge klimaaktivister er også begyndt at gå imod den grønne konsensus og tale for et opgør med klimabevægelsens modstand mod a-kraft: Klimakrisen er for akut til, at vi kan tillade os at fravælge CO2-neutrale løsninger, lyder det. Men har atomkraft overhovedet gang på dansk jord?
Modstanden mod atomkraft i Danmark er faldende, og særligt blandt unge som 19-årige Asker Sønderup er opbakningen til energiformen stor. Her står han foran det nedlagte Barsebäckværk.

Modstanden mod atomkraft i Danmark er faldende, og særligt blandt unge som 19-årige Asker Sønderup er opbakningen til energiformen stor. Her står han foran det nedlagte Barsebäckværk.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Moderne Tider
16. oktober 2021

I det åbne landskab står to store klodser, som med hver sin smalle skorsten rækker op mod den grå himmel. På en klar dag ville man kunne se dem fra København, men i dag er de skjult af et lag af tåge. Området omkring værket er mennesketomt, og kommer man for tæt på, bliver man mødt af et gult skilt med teksten: »STOPP, FÖRBUD«.

I 2005 lukkede den sidste af Barsebäckværkets to reaktorer som led i den svenske udfasning af atomkraft, tankene er blevet tømt for brændsel, men det massive grå hylster står tilbage som en slags vartegn for den danske modstand mod atomkraft. Anført af Organisationen til Oplysning om Atomkraft, OOA, gik tusinder af danskere i 1970’erne på gaden med sloganet: »Hvad skal væk? – Barsebäck« og budskabet om, at et udslip ville få uoverskuelige konsekvenser for København.

Men det er efterhånden mange år siden, og mange yngre danskere kender kun protesterne fra forældres og bedsteforældres fortællinger eller kapitler i historiebøgerne.

19-årige Asker Sønderup forbinder i hvert fald ikke de grå klodser med nogen trussel. Han betragter værket med et noget andet blik end de danskere, der deltog i protestmarcherne. 

»Man kan jo godt forstå dem, for det er jo meget naturligt at være bange. Jeg tror ikke, folk var uoplyste, men det var bare lidt en anden tid.«

Atomkraft er nemlig en god idé, mener Asker Sønderup:

»Min generation er vokset op med klimaforandringerne, og vi er ligesom blevet pisket til at tænke i løsninger. Og der synes jeg klart, at det her er en af de potentielt allerstørste spillere, fordi der er så mange fordele, og fordi ulemperne i mine øjne er negligerbare.«

 

Ifølge Asker Sønderup bør atomkraft være »et bærende element i den grønne omstilling«, men det budskab er ikke rigtigt trængt igennem i klimakampen, mener han.

Ifølge Asker Sønderup bør atomkraft være »et bærende element i den grønne omstilling«, men det budskab er ikke rigtigt trængt igennem i klimakampen, mener han.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

 

Atomkraft – ja tak!

I 1985 blev atomkraft skrevet ud af den danske energiplanlægning efter flere år med store, folkelige protester. At man fra dansk side var begyndt at orientere sig mod energiformen, skyldtes især 1970’ernes oliekrise og et politisk ønske om mere energimæssig selvforsyning.

Den danske skepsis over for energiformen ser dog ud til at være mindre rodfæstet i dag. Modstanden mod atomkraft herhjemme er nemlig dalet fra 73 procent af befolkningen i 2007 til 50 procent i 2021. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.000 repræsentativt udvalgte danskere foretaget for Ingeniørernes fagforening, IDA.

Tendensen er ifølge undersøgelsen særligt udtalt blandt unge mellem 18 og 34 år. Her erklærede 28 procent sig enten enige eller meget enige i udsagnet ’Danmark bør indføre atomkraft, hvis det økonomisk set er en fordelagtig teknologi’. Og blandt unge mænd har ideen faktisk flere tilhængere (41 procent) end modstandere (27 procent). Det står i skarp kontrast til holdningen blandt de 50-70-årige, hvor et stort flertal erklærer sig uenige, ligesom kun 22 procent af befolkningen som helhed støtter op om energiformen. 

For Asker Sønderup var det fysikundervisningen i gymnasiet, der blev afgørende for, at han tog stilling. Men bekymringen for klimaforandringerne begyndte langt tidligere, da han som barn læste om de mulige fremtidsscenarier for planeten:

»Det gjorde enormt indtryk på mig, kan jeg huske. At verden i fremtiden kunne blive en ødemark. Lidt på samme måde, som når det som barn går op for en, at ens forældre kommer til at dø en dag.«

For tiden holder Asker Sønderup sabbatår, efter at han i sommer blev student fra Rysensteen Gymnasium i København. Da han i løbet af gymnasietiden flere gange deltog i store klimamarcher for at råbe politikerne op, var det ikke atomkraft, der var i fokus. Men han mener, at netop atomkraft bør være et »bærende element i den grønne omstilling« og er med i facebookgruppen ’Atomkraft – ja tak!’.

»Jeg vil vove at påstå, at det – også i Danmark – vil være en rigtig god investering, hvis vi skal af med fossile brændsler, fordi atomkraft optager så lille et areal sammenlignet med, hvor meget strøm vi får.«

 

Allerede som barn blev Asker Sønderup opmærksom på klimaforandringernes alvor.

Allerede som barn blev Asker Sønderup opmærksom på klimaforandringernes alvor.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

 

En »uddateret« grøn linje

Det synspunkt er ikke ligefrem mainstream i klimabevægelsen, der generelt har afvist atomkraft som et element i den grønne omstilling. Der er dog også iøjnefaldende undtagelser: Sidste år forlod den britiske klimaaktivist Zion Lights for eksempel bevægelsen Extinction Rebellion, hvor hun var talsperson, for i stedet at føre kampagne for atomkraft.

Den beslutning forsvarede hun i et indlæg i The Telegraph med argumentet om, at »det næste logiske skridt« er at lede efter løsninger i stedet for at »råbe endnu højere om problemet«. Samtidig kaldte Lights ambitionen om fuldstændig at erstatte fossile brændsler med vedvarende energi for »en uddateret mainstream-grøn linje«.

Selv om grønne og venstreorienterede partier på europæisk plan længe har været fælles om at modarbejde eller forsøge at udfase atomkraft, er der også her røster, som går imod den grønne konsensus. For eksempel i Finland, hvor det grønne parti Vihreä liitto, der sidder i rigsdagen, i de senere år er gået over til det, de selv kalder en mere pragmatisk position:

»Vi er allerede for sent på den i vores indsats på at stoppe klimaforandringerne, og vi har ikke længere den luksus at kunne vælge mellem atomkraft og vedvarende energi,« skrev kandidater fra partiet i 2017.

Desuden foregår der lige nu i EU en diskussion om, hvorvidt atomkraft bør anerkendes af unionen som en grøn energiform: Et synspunkt, der forfægtes af Frankrig og ni andre lande med udbredt brug af a-kraft, mens Tyskland står i spidsen for de stater, som afviser ideen.

Ser man mod USA, har Joe Bidens klimarådgiver Gina McCarthy også beskrevet landets atomkraftværker som »fuldstændig afgørende« for at indfri administrationens grønne målsætninger.

Og faktisk er det slet ikke muligt på verdensplan at leve op til de globale klimamål uden brug af atomkraft. Det konkluderer FN’s Økonomiske Kommission for Europa, UNECE, i en rapport fra august, der udkom i kølvandet på FN’s IPCC-rapport med det dystre budskab om, at klimaforandringerne accelererer endnu hurtigere end hidtil antaget.

Ingen energiformer med lav udledning af drivhusgasser bør nemlig udelukkes, hvis verdens lande skal leve op til Parisaftalen, slår UNECE fast. Alligevel er 70 europæiske atomkraftværker blevet lukket i løbet af de seneste 20 år – og det på trods af, at atomkraft ifølge UNECE har reduceret den globale CO2-udledning med omkring 75 gigaton i løbet af de seneste 50 år. Kun vandkraft har således sparet verden for en større udledning ved at stå i stedet for fossile brændstoffer.

60’er-tankegange

En af de danske klimaaktivister, der taler for et mere positivt syn på atomkraft, er Karina Konrad. Hun er 35 år, bor i Aarhus og er aktiv i den danske afdeling af Extinction Rebellion, hvor hun har deltaget i forskellige aktioner. Siden hun som 16-årig begyndte at sortere sit affald, så grundigt hun kunne, er klimaforandringerne kun blevet et større og større omdrejningspunkt for hendes liv.

»Jeg forestiller mig, at hvis jeg for et par år siden var gået til en læge eller psykolog, der havde forstand på det, så ville de nok have betegnet min tilstand på det tidspunkt som en form for klimadepression.«

 

35-årige Karina Konrad gør en dyd ud af at leve klimabevidst. For nogle år siden blev hun overbevist om, at atomkraft bør være en del af løsningen på klimaforandringerne.

35-årige Karina Konrad gør en dyd ud af at leve klimabevidst. For nogle år siden blev hun overbevist om, at atomkraft bør være en del af løsningen på klimaforandringerne.

Tobias Nicolai

 

I dag lever Karina Konrad vegansk, har fravalgt at have bil og har flyttet sine aktier til bæredygtige investeringer. For et par år siden faldt hun over et afsnit af Debatten på DR2, hvor temaet var atomkraft.

»Og der kunne jeg bare høre på dem, der talte for atomkraft, at de lød, som om de havde forstand på det. Hvor dem, der var imod, mere hang fast i nogle gamle 60’er-tankegange. Og det var også den generation, der enten var blevet skubbet rundt i barnevogne til antiatomkraftmarcher eller selv havde skubbet barnevognene.«

Efterfølgende begyndte Karina Konrad selv at læse op på emnet, og i dag mener hun, at atomkraft bør være en del af løsningen på klimakrisen.

»Simpelthen fordi det er den mest stabile energiform, vi har, som også er CO2-neutral.«

Men diskussionen er vanskelig at tage i grønne kredse, fortæller Karina Konrad, som har svært ved at komme igennem med sine argumenter.

 

Karina Konrad oplever, at det ofte er svært at trænge igennem, når hun diskuterer atomkraft med andre klimaaktivister.

Karina Konrad oplever, at det ofte er svært at trænge igennem, når hun diskuterer atomkraft med andre klimaaktivister.

Tobias Nicolai

 

Den oplevelse deler Asker Sønderup. Han mener, at atomdebatten er præget af mange instinktive bekymringer – særligt blandt folk, der er på hans forældres alder eller ældre. 

»Folk har så mange følelser indblandet og har lært, at de skulle være skeptiske. Mens alle argumenterne for mig er tekniske,« siger han.

Han undrer sig over, at atomkraft ikke har vundet indpas i den grønne bevægelse, og synes ofte, at løsningsforslagene er ude af trit med, hvor akut klimakrisen er.

»Jeg synes ikke, der bliver rykket nok på sådan nogle store ting. Det bliver mest bare sådan nogle petitesser.«

Ikke nogen snuptagsløsning

Spørger man Frederik Sandby, der er sekretariatsleder og tidligere forperson for Klimabevægelsen, som er en sammenslutning af blandt andet Fridays for Future, Folkets Klimamarch og Den Grønne Studenterbevægelse, er ’nej tak’ stadig klimabevægelsens respons til forslaget om atomkraft i Danmark. Det er både Klimabevægelsens officielle holdning og den, der er udbredt blandt medlemmerne.

»Det handler om, hvad for en energiforsyning, vi gerne vil have i Danmark. Og der har man valgt at satse på en decentraliseret energiforsyning med vind og sol. Så vi kigger bare på realiteterne og siger, at det kan godt være, at der er nogle steder i verden, hvor det giver mening, men det gør det ikke i Danmark.«

Ifølge Frederik Sandby er atomkraft dog et emne, der bliver diskuteret »mere og mere« i de grønne organisationer. Og selv om han mener, at de fleste af bevægelsens medlemmer er enige i modstanden mod a-kraft i Danmark, anerkender han, at tilgangen til emnet varierer på tværs af generationer:

»Der er den ældre garde, som er meget hårdt imod, fordi de har demonstreret imod det, da de var yngre, og så har vi den nyere garde, som ikke nødvendigvis har denne der forudindtagede barriere,« siger han. 

Han bemærker samtidig, at der – uden for foreningerne – er opstået »en fløj af klimafolk, som mener, at atomkraft er svaret på alt«, som han formulerer det.

»Og det bliver bare så unuanceret.«

– Kan det være et udtryk for, at flere mener, klimakampen ikke er løsningsorienteret nok?

»Næ, jeg tror bare, at i takt med, at problemstillingerne bliver større og større, så begynder folk at lede efter, hvad vi så skal gøre. Og de kan se, hvor langsomt det går med at udbygge sol og vind, og så lyder atomkraft som en hurtig og effektiv løsning.«

A-kraft i baghaven?

Men det er atomkraft af flere grunde ikke, mener Frederik Sandby. For det første, fordi atomkraft er dyr sammenlignet med vind- og solenergi.

Omvendt peger mange fortalere netop på a-kraft som en billig energikilde.

Og det er heller ikke lige til at spå om, hvad atomkraft ville koste i Danmark. Skal man sætte en pris på, hvad energi fra et atomkraftværk koster, varierer den nemlig fra land til land, da lokale betingelser såsom den eksisterende energiinfrastruktur har betydning for udgiftsniveauet.

Ifølge data fra det Internationale energiagentur, IEA, kostede en megawatt-time fra atomkraft 71 dollar i Europa i 2020, mens en megawatt-time til sammenligning kostede 55 dollar for landvind og 90 dollar for havvind.

I Japan og Sydkorea er strøm fra atomkraft derimod billigere end både kul, solenergi og vindenergi fra land- og havvindmøller. Samtidig anslår IEA, at den økonomiske gevinst ved at levetidsforlænge eksisterende atomkraftværker er signifikant større end ved at bygge nye.

Også ifølge den førnævnte rapport fra UNECE er atomkraft i de fleste dele af verden en konkurrencedygtig energiform. Selve anlægsomkostningerne til et kraftværk vurderer de til at spænde fra et sted mellem 32 og 64 milliarder kroner.

Dog har flere europæiske lande i de senere år endt med at skulle have en del flere penge op af lommerne end forventet, når de har opført et værk.

Det så man senest med det britiske atomkraftværk Hinkley Point C, som ender med at koste omkring 190 milliarder danske kroner i stedet for de planlagte 164 milliarder, hvilket gør det til verdens dyreste atomkraftværk med en kilowatt-timepris, der er over dobbelt så høj som ved strøm fra havvind.

Spørger man Lars Aagaard, direktør for energiproducenternes brancheforening Dansk Energi, har atomkraft »ingen gang på jorden kommercielt i Danmark«.

»Jeg har arbejdet 14 år som direktør i energisektoren og er aldrig blevet ringet op af et energiselskab, som sagde, at de godt kunne tænke sig at bygge sådan ét i Danmark.«

Når atomkraft er en dårlig forretning i en dansk kontekst, skyldes det ifølge Lars Aagaard, at vi allerede har satset så meget på sol og vind. Dermed ville et atomkraftkraftværk skulle skrue op og ned for kapaciteten afhængigt af mængden af energi fra sol og vind – og det ville ikke være rentabelt, da et kraftværk er så dyrt at opføre, at det kun lønner sig, hvis atomkraft spiller en stor rolle i energimikset.

»Så vil der ske det, at værket vil stå og eksportere atomkraftstrøm til Tyskland i en masse timer. Men der er bare sindssygt mange vindmøller i Nordtyskland, så at føde en masse strøm ind i Nordtyskland vil ikke give ret meget mening.«

Men selv hvis atomkraft kunne vise sig at være økonomisk fordelagtigt i en dansk kontekst, er klimakrisen et kapløb imod tiden, og vi har ganske enkelt ikke den tid, det vil tage at opføre et atomkraftværk, mener Klimabevægelsens Frederik Sandby.

Ser man på verdensplan havde de kraftværker, der blev opført i 2019, da også været knap ti år undervejs.

Og kaster man blikket på de nordiske lande, er den finske atomkraftreaktor Olkiluoto-3 et skrækeksempel på de mange forsinkelser, der kan opstå undervejs under opførslen. Selv om reaktoren oprindeligt var planlagt til at være klar i 2009, forventes den nu at stå færdig i juni 2022.

På det tidspunkt vil den have været 17 år undervejs. Forsinkelserne skyldes blandt andet en række fejl under konstruktionen begået af underleverandører.

Hvor længe det ville tage at opføre et atomkraftværk i Danmark er naturligvis uvist. Men alene tiden op til, at man ville kunne gå i gang med selve opførelsen, ville være lang. Det vurderer Jens Hesselbjerg, der er professor i klimafysik ved Københavns Universitet og har bidraget til en række af rapporter fra FN’s klimapanel, IPCC.

»Jeg tror ikke, man kommer uden om, at der vil være en meget lang periode, hvor man skal screene og finde ud af, hvor det skal ligge. Og selv om der kommer flere tilhængere, vil der stadig være stor modstand – se bare på, hvor vanskeligt det er at opføre vindmøller på land.«

Det samme dilemma

Danske politikere står da heller ikke ligefrem på spring for at indføre atomkraft. Blandt partierne er det således kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige, der markerer sig som tilhængere.

Men set i et klimaperspektiv giver det god mening at genoverveje beslutningen om atomkraft i Danmark, mener professor Jens Hesselbjerg:

»Der er få ting i livscyklus af et atomkraftværk, der har klimagasudslip på samvittigheden. Der vil sandsynligvis være noget i selve brydningen af uranmalmen, transporten og etableringen af et kraftværk. Men selve produktionen ville tælle grønt i regnskabet,« siger han.

Men årsagerne til at holde igen er langt hen ad vejen de samme som i 1985, tilføjer Jens Hesselbjerg. For selv om vi kan udvikle metoder til at reducere mængden af radioaktivt affald og har forbedret sikkerheden, er der fortsat en risiko ved energiformen:

»Der er stadig behov for at få affaldsproduktet opbevaret sikkert dybt nede i jorden et sted. Og man kan stadig ikke garantere med 100 procents sikkerhed – men formentlig med 99,999 procents sikkerhed – at der ikke kan ske et eller andet, så man får en kontaminering eller forurening med radioaktivt stof, hvis det drejer sig om en konventionel reaktor. Man har helt bestemt kunnet øge sikkerheden, men ikke elimineret risikoen.«

 

I 2005 lukkede den sidste af Barsebäckværkets to reaktorer som led i den svenske udfasning af atomkraft. Som mange andre unge danskere i dag forbinder Asker Sønderup ikke de grå klodser med en trussel.

I 2005 lukkede den sidste af Barsebäckværkets to reaktorer som led i den svenske udfasning af atomkraft. Som mange andre unge danskere i dag forbinder Asker Sønderup ikke de grå klodser med en trussel.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

 

Ser man på de teknologiske forbedringer, der er undervejs, kan de da også lyde lovende. For eksempel er den danske virksomhed Seaborg Technologies ved at udvikle såkaldte 4.-generationsatomreaktorer. De skal køre på smeltet salt og bliver både langt sikrere, producerer mindre affald og kommer i langt mindre konstruktioner.

Ifølge Lars Aagaard fra Dansk Energi, bør man grundlæggende være åben over for nye teknologiske løsninger som 4. generationsreaktorerne:

»Men jeg tænker, at det vil være godt at se sådan nogle kraftværker være drevet kommercielt, før man begynder at diskutere, om det skal have en rolle eller ej i dansk energipolitik.«

Frederik Sandby er umiddelbart positiv over for 4. generationsreaktorerne, og har han selv fulgt virksomheden løbende og aftalt et besøg i deres laboratorie med medlemmer fra Klimabevægelsen.

»Vi er ikke imod atomkraft bare for at være imod. Så hvis der kommer nogle bedre, hurtigere, mindre setups, man kan lave med atomkraft, som også har en sikkerhedsmæssig lavere risiko, kan vi sagtens se det for os i en dansk kontekst.«

Seaborg Technologies forventer at have deres første reaktor klar i 2025 – men det er ikke planen, at de skal stå i Danmark. For som virksomhedens direktør, Troels Schönfeldt, sagde til Berlingske i august:

»Det giver slet ikke mening for mig at tage en kæmpe slåskamp for at vinde hele den danske befolkning over.«

Følg disse emner på mail

Tjaeh, hvis ikke det lykkes med klimakrisen så kan atomkraften vel gøre en ende på alt liv på kloden. Et eller andet skal vi jo tilsyneladende gøre for at få smadret vores paradis. Bare spørg de overlevende på Venus og Mars.

Peter Hansen, Niels østergård, Jens Ole Mortensen, Carsten Munk, Peter Mikkelsen, Inge Lehmann, Hanne Utoft, Hans Larsen, Lucas Haahr, Alvin Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg har længe ment, at det er halsløs gerning at afvikle atomkraftværker, når man ikke har et bæredygtigt alternativ klar. Det betyder ikke, at fissionskraft er en god idé, eller at man bør bygge nye værker.
Jeg synes specielt tyskerne er på vildspor, når de afvikler a-kraft for at erstatte det med naturgas. Uanset hvem der kan levere gassen.

Palki Sharma har en kommentar: https://youtu.be/Aoqx4N3l0DU?t=487

Michael Hullevad, Carsten Sandholm, Sigstein Oecologicus, Bent Nørgaard, Erik Tvedt, Børge Jacobsen, Per Torbensen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

@Kurt Nielsen
Hvordan mener du, at atomkraft vil gøre en ende på alt liv på kloden?

Michael Hullevad, Mogens Kjær og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

@Kurt Nielsen. Den uproportionale skræmmekampagne mod akraft har bevirket mange milioner af menneskers død. Ifølge WHO så dør der årligt 3-4 milioner mennesker årligt af forurening kommende fra luftforurening. OOA har dermed indirekte hjulpet til olie/kulindustrien har kunnet fortsætte med at ødelægge vores fælles levegrundlag.

Anders Reinholdt, Michael Hullevad, Klaus Ipsen, Christian Gerhardt, Carsten Sandholm, Claus Nielsen, Erik Tvedt, Peter Koch Larsen, Torben S Rose, Rolf Andersen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Kurt Nielse - Bare lige for at få fakta på plads, så er atomkraft den energikilde som til dato har medført færrest dødsfald pr. produceret kWh. Også når der sammenlignes med vind, sol og vand!

Michael Hullevad, Klaus Ipsen, Christian Gerhardt, Carsten Sandholm, Erik Tvedt, Asiya Andersen, Torben S Rose, Per Torbensen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Det var virkelig en fejl af de helt store at Danmark ikke lyttede til videnskaben og indførte atomkraft i 1970erne ligesom de fleste af vore nabolande. Og det har været en dyr fejl, både økonomisk og miljømæssigt. For Danmark holdt op med at høre dem der vidste noget om sagen og lod venstre ekstreme fantaster, der absolut intet vidste om sagen, styre debatten.

Men nu er atomkraft på vej tilbage i energiplanerne mange steder og så kan vi glæde os over at franskmændene og finnerne m.fl. kan finde ud af det. Polen vil også bygge atomkraft ved Østersøen med 6 reaktorer, så de overhaler os også når det kommer til grøn energi.

Det Danmark burde gøre var at ombygge bl.a. Studstrupværket og Avedøre holme til atomkraft, for så kunne hele forsyningsnettet kobles direkte på, ikke kun el men også varme. I USA er Bill Gates m.fl. ved at ombygge et kulkraftværk i Wyoming om til atomkraft, for så kan kraftværksbygningen og forsyningsnettet genanvendes. Den løsning burde vi kikke kraftigt på, for den vil kunne bruges i Danmark også.

Klaus Ipsen, Finn Thøgersen, Torben S Rose, Per Torbensen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Lad venligst være med at tage parti for en hel generation.
Nu ved vi så hvor klimabevægelsen står

F. Sandby ender med at tage sine egne medlemmer som gisler for hans holdninger.

Mens i screener landet for mulige placeringer dør Verden omkring os. Isen er borte og Verden mangler vand.

Michael Hullevad, Alvin Jensen, Inge Lehmann og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Naturligvis vil a-kraft få en renæssance i klimakampen; vigtigt med nuancer (sort, grå og grøn kapitalisme) mens vi fastholder kapitalismens vulgære overforbrug og venter på at teknologiske guder frelser os. Amen.

Vibeke Olsen, Jan Fritsbøger, Kurt Nielsen, Niels østergård, Steffen Rahdoust Boeskov, Mogens Holme, Alvin Jensen, Flemming Berger, Peter Mikkelsen, Susanne Kaspersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Den gode nyhed er, at der faktisk er nyere atomkraft-teknologier på vej. Teknologier, der ikke producerer så meget farligt affald som de traditionelle a-værker. Se f.eks.:

https://videnskab.dk/teknologi-innovation/fremtidens-atomreaktor-er-lill...

Og så har vi vel også lært, at det er dumt at lægge et atomkraftværk lige på kysten i et land, der i århundreder har kendt til 'Den store Bølge' - også kendt som 'Tsunami'. Var Fukushima-værket blevet bygget lidt oppe i landet havde vi ikke haft den katastrofe, vi nu så.

Javel, så skulle kølevand transporteres fra havet og op, men opmkostninger til et par kraftige vandledninger og nogle pumper ville alligevel være mindre end end omkostningerne ved et total-havari.

Michael Hullevad, Søren Sommer, Erik Tvedt, Peter Koch Larsen, Susanne Kaspersen, Torben S Rose og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Atomkraft er central energiforsyning medens sol & vind er decentral. Hvis vi ønsker stigende energipriser så sats på Atomkraft. Priserne på sol & vind er 0. Hvad priserne på uran, thorium vil være i fremtiden er ukendt. At det tager 15 år at opføre et A værk
skal med i ligningen.

Jan Fritsbøger, Peter Hansen, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Erik Winberg, Torben Bruhn Andersen, Poul Genefke-Thye, susanne christensen, Michael Waterstradt, Susanne Kaspersen, Palle Jensen, Inge Lehmann, Steffen Gliese, erik pedersen, Torben K L Jensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

@Kim Houmøller,

Jeg synes, du skulle læse artiklen på videnskab.dk, som jeg linker til i mit forrige indlæg.

Der får du svar på dine indvendinger.

Gunner Boye Olesen

Vores problem er at hvis atomkraftfortalerne får held til at afspore omstillingen til vedvarende energi, har vi blot gjort klimaproblemerne større ved at bruge tiden på debat fremfor omstilling. Vi ser hvordan hvordan vej-og billobbyen har afsporet debatten om klima og transport så vi nu skal have flere og større motorveje og flere biler uanset at transportens er danskernes største klimabelastning..

Frem for atomkraftdebat, lad os få en debat om hvor vi placerer den vedvarende energi, hvordan lokale får glæde af den i fx lokale energifællesskaber, og hvor central energiforsyning vil vil have i debatten om vindmøller til havs eller på land..

Og til Rolf Andersens henvisning til artiklen om små atomreaktorer, der skal have det radioaktive materialer i smeltet salt, så er argumenterne for atomkraft i artiklen alene taget fra atomkraftfortalere, primært Seaborg teknologi, der har økonomisk interesse i at få støtte til deres projekt. Her burde en journalist gå lidt mere kritisk til værks. Det er altid nemt at drømme om at en ikke udviklet teknologi vil virke fantastisk. Det drømte finnerne også om da de startede byggeriet at det stærkt forsinkede fordyrede Olkiluoto atomkraftværk.

Mette Bulloch, Anne Albinus, Jan Fritsbøger, Kurt Nielsen, Palle Bendsen, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, David Zennaro, Erik Winberg, Lars Løfgren, Poul Genefke-Thye, susanne christensen, Susanne Kaspersen, Michael Waterstradt, Palle Jensen, Inge Lehmann, Steffen Gliese, erik pedersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Torben S Rose.
Måske skal du hellere spørge i Ukraine og Japan, for jeg har ikke den fjerneste anelse.

Da Joel, kim hertel, Torben Bruhn Andersen, Michael Waterstradt og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Kom nu ind i kampen. Energi produktion baseret på Fissions kraft er en zombie teknologi. Den er dyr, den er uhandy, central og har en low risk HIGH IMPACT risikoprofil.
Hvis vi skal have atomkraft, så skal det være fussions kraft, så hvis man nu istedet fik fingeren ud og fik det operationaliseret.
Jeg synes også, at artiklen kommer lidt let om prisen:

"Ifølge data fra det Internationale energiagentur, IEA, kostede en megawatt-time fra atomkraft 71 dollar i Europa i 2020, mens en megawatt-time til sammenligning kostede 55 dollar for landvind og 90 dollar for havvind."

Det er jo et øjebliks billede, MegaWat prisen for atomkraft er jo for kraftværker, hvor infrastrukturen og værkerne er i høj grad er afskrevet, langt de fleste værker i EU er 30+ år gamle. Det sammenligner man så med havvind, som typisk er <10 år gammelt og hvor man i Danmark har en afskrivning på 10 år, og hvor finansieringen af infrastrukturen til fremførsel af strømmen også indgår i elprisen.

Så en ting er hvad priserne er i dag. De rette spørgsmål man skal stille sig selv er:

1) Hvad koster det at bygge nyt ?
2) Hvor hurtigt kan man bygge det ?
3) Hvordan ser udviklingen ud fremadrettet for teknologien ?
4) Hvordan kan man sammensætte energi porteføljen således at vi altid har nok el ?

Her vil man nok finde, at nybygget fissions kraft taber stort på 1 , 2 og 3. Man kan så sige at eksisterende fissions kraft vil have en rolle at spille ift. 4.

Problemet med de her 'nye miljø' aktivister, er teknologi brugere og i mindre grad teknologi kyndige. For der findes ingen magiske quickfix løsninger kun messy mudrede diskussioner og verbale slåskampe der involvere en masse mennesker, som skal flyttes rent forståelses mæssigt

// jesper

Jan Fritsbøger, Kurt Nielsen, Mogens Holme, Claus Nielsen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Flemming Berger, Mogens Kjær, Hanne Utoft, Anders Hüttel, Susanne Kaspersen, Michael Waterstradt, Torben Skov, Inge Lehmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men hidtil har anvendelsen a a-kraft jo ikke ført til fald i CO2-udledningen, så hvorfor skulle den gøre det i fremtiden?

Mogens Holme, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Hanne Utoft, Susanne Kaspersen, Torben Skov og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Jesper - jeg er ikke enig i dine betragtninger, men jeg orker heller ikke en krig på tal.

Hvis man nu i stedet fjernede de hysteriske sikkerhedskrav som der er til kernekraft og fjernede forbuddet mod kernekraft i DK. Så kunne vi jo se hvad der skete.

Jeg tror at vi ville se et par værker bygget i DK.

Mvh
Thomas

Fjerne "hysteriske sikkerhedskrav" til kernekraft.

Det er vist ikke kun tallene der volder dig problemer, Thomas Koch.

Kurt Nielsen, Torben Nielsen, Alvin Jensen, Erik Winberg, Mogens Kjær, Steffen Gliese, Inge Lehmann og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar

Torben - prøv at komme med nogle andre betragtninger omkring farlighed. Antal døde, antal syge, mv. Inkludér gerne en sammenligning med andre aktiviteter.

Mvh
Thomas

Børge Jacobsen

Thjaaa. Atomkraft, den forjættede nemme løsning, som har fascineret siden 50'erne. Måske er det ikke lige nu tiden til at nedlægge eksisterende a-værker og måske kan det være nødvendigt at bygge enkelte nye i EU for at sikre en grundlast, som de nuværende vedvarende energikilder som vind og sol ikke er i stand til at sikre 24/7.

At etablere atomkraft i Danmark er derimod galimatias. Vi er et lille land, som ikke vil være i stand til at håndtere den radioaktive affald der vil opstå før eller siden. Vi har ingen ekspertise af betydning til drift af sådant et a-værk.

Men, måske mest af alt, det koster astronomiske økonomiske ressourcer at opføre og drive et a-værk. Et nyt a-værk koster vel i omegnen af 200 - 250 milliarder kr. at opfører. Og det tager mere end 10 år at opfører. Til de penge kan på få måske 1.200 - 1.400 havvindmøller, som kan levere mere energi end et en normal atom reaktor, som bruges rundt i EU. Den nye energiø som er på vej i Nordsøen kan levere 10.000 Mwh, når den er fuldt udbygget - Det svarer til omkring 8 atomreaktorer på 1.200 Mwh. Og der er ingen alvorlig miljøfarligt affald. Og i Nordsøen er der god plads til at opfører flere af den slags energiøer. Ligesom det også kan gøres i Østersøen.

Kunsten er så, at få skabt lagerkapacitet til overskudsenergi, som vedvarende energi skaber og ikke kan afsættes i en lin strøm. Her kan anvendes vandkraft i Norge, Østrig, Schweiz og andre lande, som har mulighed for vandkraft i større mængder. Lagerkapaciteten kan her anvendes ved at bruge overskydende elektricitet fra vedvarende energi til at pumpe vand retur til fødevandreservoir et, hvor det så kan afvente behov. Her kan anvendes store varmtvandstanke, hvor store el patroner opvarme vand fra overskudkapacitet fra vedvarende energi. Der kan etableres batterier i husstande, som kan oplagre energi, store lokale batteristationer osv. for at nævne et par muligheder. Der er helt sikkert mange flere at tage fat på.

Så atomkraft i Danmark. Nej tak. Det er der slet ikke behov for. Og endnu en stor fejltagelse at gå igang med. Og dem, fejltagelser, har vi vist lavet nok af efterhånden.

Michael Waterstradt, Kurt Nielsen, Palle Bendsen, Torben Nielsen, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, David Zennaro, Kim Houmøller, Torben Bruhn Andersen, Mogens Kjær, Poul Genefke-Thye, Steffen Gliese, Kasper Lorentzen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Gud ja al energi produktion sidder på private hænder. Lad os straks få lavet det om for al fremtid. Kan i huske det kraftværk som også producere tomater?. I 10 år har de forsøgt at udbrede deres fibernet. Da de prøvede at sælge til min skole kunne de ikke levere 900 ip-numre til 250 elever. Heller ikke virtuelle ip-numre. De kunne ikke tænke ud af boksen og det tror jeg heller ikke DTU kan. Så et muligt fremtidigt a-kraftværk bliver 40 gange dyrere end de kan forudse.

Skal vi lige vende dødeligheden i DK: 1/3 dør af kraft, 15% af hjerte-kar og resten op til 70% dør af andre sygdomme. Ca. 30% sover stille ind mætte af liv.

Lige nu som danskere ruller sig i rigdom og flyver til den anden Verden. Køber hybrid frem for el skal vi nok bruge 10 a-kraftværker for at fylde deres bægere.

Jeg tror ikke at alle har læst artiklen i videnskab.dk til ende. Der er jo ikke tale om en ensidig forherligelse af smeltet-salt teknikken. Der er også kritisk kommentarer i artiklen.

Det kan også anbefales at klikke på nogle af de links, der er i arktiklen. Der er flere interessante artikler m.m.

Gad vist hvornår det går op for folk at der er grænser for vækst? At biodiversitetskrise og ressourcemangel også er resultatet af overforbrug?

Kirsten Nielsen, Per Christiansen, Jan Fritsbøger, lars pedersen, Inger Pedersen, Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Lars Løfgren, Steffen Gliese, Børge Jacobsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Ja, det er da også godt, at få at vide, at Ukraine og Japan er hysteriske med sikkerheden, når det kommer til atomkraft.

To lande der stadigt bruger a-kraft, selv om de har store tabte landområder. Fordi de er hysteriske kan vi forstå.

Som Jesper Frimann Ljungberg skriver a-kraft er "lav" sandsynlighed og meget høj risiko.

At slække på kontrollen er jo smart kan vi se på Danske Banksagerne, momskaruseller, udbytteskattesagen, havrekikshuse i Irland, Green Fell tower i UK, Bach-gruppen, snyd med asbest prøver, asbestregler der bliver ignoreret, dioxin i æg, illegale pesticider i Danmark osv. Der findes nok mennesker, der er villige til at snyde med egen og andre menneskers sikkerhed for vindings eller bekvemmelighedens skyld.

Epi, Polsag, Amanda, IC4, tinglysningen, sundhedsplatformen, Niels Bohr instituttet, rejsekortet, ejendomsskattesystemet, osv. Udbud ser bare ikke ud til at lykkedes i Danmark. De bliver minimum tre gange så dyre og virker ikke efter hensigten. I Danmark er det de samme mennesker, der skulle styre a-kraftudbud.

Energipriserne nu er skabt af kunstig mangel på olie og gas af OPEC og Rusland.
Derfor vil det af politiske sikkerhedsgrunde være tilrådeligt at bruge europæiske producenter til a-kraft.

Disse producenter har i Finland været igang siden 2005 og Hinkley Point siden 2010. Begge projekter er langvarige og dyre, samt er opført, hvor der allerede er a-kraftværker. Dvs. der skulle ikke bruges tid på, at finde et sted og overbevise befolkningen. Dette er også tidskrævende.

I Danmark endte affaldet fra Risø tilsidst med at blive der, fordi man ikke kunne finde en eneste kommune, der ville acceptere det.

Hvor lang tid til tror fortalerne, der skal bruges på at overtale politikerne og befolkningen, før man kan bygge. Hvor lang tid skal der bruges, til at finde og få accepteret egnede byggesteder. Vi snakker altså om danskere, der bliver hysteriske bare ordet vindmølle bliver nævnt, selv når det er 10 km ude i horisonten.

Vi skal nedbringe CO2 nu og er igang med det, så vi forhåbentlig er i mål i 2050.
Hvis der er nogen, der vil satse på at bruge rigtig mange penge på a-kraft nu, hvordan vil de sælge deres strøm i 2050. De er allerede dyrere end anden ve nu. Det er også derfor man ser, at det ikke er til at finde investorer mere også i USA.

I Indien har de f.eks. skrottet rigtig mange planlagte a-kraftværker, da anden ve er billigere og hurtigere, samt solceller kan bruges decentralt og kræver ikke udbygning af elnettet i samme grad. De sidste er nok til at vedligeholde deres a-våbenprogramm. Men de er sikkert bare hysteriske med sikkerheden.

Jeg mener ikke, at a-kraftværker er en hverken realistisk og eller sikker måde, at komme i mål med omstillingen på. I særdeleshed ikke hvis man slækker på sikkerheden.

Sats på fusion, som der bliver nævnt og udvikling af flere lagringsmuligheder.

Michael Waterstradt, Kurt Nielsen, Torben Nielsen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Mogens Kjær, Jesper Frimann Ljungberg, Steffen Gliese og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Hvor er det helt til grin nu igen at høre tale om A-kraft som en løsning...
Der er ingen mulighed for at indføre det i DK.
Alene af den årsag at man ikke kan finde nogen der vil have et sådant værk i sin baghave - som i ingen. Jeg foreslår et sted i Nordsjælland...
Derudover er der heller ingen som vil så meget som røre ved affaldet... prøv bare at læs op på hvad der er sket med affaldet fra Risø.. i et historisk perspektiv også håbløst..
Så er der de sikkerhedsmæssige problemer... med transport af brændstof og affald - det er sindssygt dyrt..
Så er der problemerne med baggrundsstråling..
Og i sidste ende drejer det sig vel om mageligheden ved at kunne fortsætte sit liv uden at skulle ofre komforten når klimaforandringerne skal bekæmpes.. hvor er det sølle..

Jan Fritsbøger, Michael Waterstradt, Inger Pedersen, Carsten Munk, Kurt Nielsen, Torben Nielsen, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Erik Winberg, Torben Bruhn Andersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Morten Bøttzauw

Det er ikke et problem at skaffe strøm i Danmark idag, mener jeg. Lige nu f.eks eksporterer vi 1400 MWh ud af landet, det samme som vindmøllerne producerer. Hvis man ind imellem læser : https://energinet.dk/energisystem_fullscreen_old
kan man se hvad der sker. Vi ind og eksporterer strøm til og fra Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Det er ganske rigtigt at hvis man vil opbevare overskudsstrøm fra vindmøller kan man jo sende det til sverige og få det lagt op i vandreservoirer, vis der er plads.
Man kan også spare på strømmen, min familie bruger f.eks. under 2000 kWh årligt, da vi har solpaneler og godt isoleret hus. Strøm går til computere og køleskab og støvsugeren, det er det.
Jeg mener at atomkraft er et skråplan. Det er jo mekanik skabt af mennesker. Hvis en pumpe ikke fungerer får man et nedsmæltnings scenarie som på "Tree mile island" og "Fukushima". Med store problemer derefter.
En pumpe er en simpel mekanisk maskine. Jeg har haft tre dykpumper, der alle after et stykke tid holdt op med at virke. Så fik jeg vand i kælderen, men heldigvis ikke radioaktiv forurening der holder i 10.000 år. Husk hvordan verden var for 10.000 år siden, der er sket en del siden.
Den slags tidsperspektiver skal man ikke lege med. Så hellere lidt mangel på strøm. Og vindmøller er billigere alligevel.
Hilsen
Morten B.

Palle Bendsen, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, David Zennaro, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Som 15-16 årig var jeg med i pro a-kraft bevægelsen REO (Reel Energi Oplysning). Men det var mest for at være Rasmus-modsat fordi alle de andre enten var tilhængere af OOA eller medlem af dem. Dengang diskuterede man a-kraft herhjemme meget intenst. Jeg kender derfor alle argumenterne, både for og imod. Et af tilhænger-argumenterne var, at et a-kraft værk af tekniske årsager ikke kunne springe i luften. Det argument røg som bekendt i 1986 med Tjernobyl. Så sagde man, fra a-kraft tilhængernes side, at det skyldes at de østeuropæiske og sovjetiske reaktorer var af en anden type (hvilket også var rigtigt) end de vestlige. Og at en lignende katastrofe som Tjernobyl ikke kunne forekomme i vesten. Det argument røg så til gengæld med Fukushima i 2011. I dag er jeg hverken for eller imod men nok omtrent neutral. Min grundholdning til a-kraft er, at så længe det fungerer korrekt er det godt, fordi det giver ren og billig energi. Men går det galt, går det til gengæld også rigtigt galt. Og det sidste skal man kunne leve med, hvis man ønsker at indføre a-kraft.

Inger Pedersen, Steffen Gliese og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Morten Bøttzauw

Undskyld: vi eksporterer knap halvdelen af hvad vindmøllerne producerer nu.
1366 MWh mod 3187 MWh produceret.

Michael Hullevad, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Børge Jacobsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Lidt om de kommende energiøer med en kapacitet på 10 Gwh, nok el til at forsyne 10.000.000 husstande https://vimeo.com/518468114

Super projekt :-)

Inge Lehmann, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Anna Lyse - El kan bruges til alle andre andre energier. Du kan omdanne til brint, lys eller varme. Kun fantasien sætter grænser.

Jan Fritsbøger, Rolf Andersen, Peter Hansen, Inge Lehmann, Jesper Frimann Ljungberg, Steffen Gliese, Alvin Jensen og Børge Jacobsen anbefalede denne kommentar

for 1000 år siden var vi midt i vikingetiden. For 2000 år siden hed det jernalderen. For 3000 år siden havde vi bronzealderen. Længere tilbage har vi forskellige stenaldre, først bondestenalder og længere tilbage havde vi jæger-samler stenalder. Og for kun 10.000 sluttede den sidste istid. Og det der atomaffald skal opbevares sikkert i endnu flere år, før det ikke længere er så radioaktivt.

Her må man virkelig tale om, at kommende generationer skal betale prisen for vores forbrug. Jeg synes, det er helt absurd, når de unge skælder os gamle ud for at have stjålet deres fremtid, for vi har aldrig tænkt over det før nu. Men vi ved, hvor farlig atom-affaldet er, og det er absurd at tænke på at gå over til det nu.

Det er en anden diskussion i land, hvor man allerede står med nok affald til at det ikke betyder så meget, om det bliver dobbelt eller tredobbelt så meget. Men at Danmark skulle få noget godt ud af at tage omvejen nu, er faktisk helt ude i hampen.

Inge Lehmann, Palle Bendsen, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Kim Houmøller og Børge Jacobsen anbefalede denne kommentar

Anna, da jeg besøgte Barsebäck fortalte de at den primære årsag til at værket ikke blev tilsluttet fjernvarmen var, at man så vidste at man aldrig kunne lukke møget.

I stedet hældte man en 25-50 kubikmeter vand ud i sekundet som var 10 grader varmere end Øresund. Den dag i dag skulle der efter sigende stadig være Middelhavs fisk udfor Barsebäck.

Børge Jacobsen

Thomas Koch. Forklar mig lige, hvordan Middelhavs fisk er kommet igennem først den kolde Nordsø og siden det kolde Kattegat før de kunne nyde det varme "Middelhavsvand" ud for Barsebäck's kyster uden at dø frysedøden undervejs ;-)

Michael Waterstradt, Jesper Frimann Ljungberg, Mogens Holme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

David, det er simpelthen noget vrøvl. Affaldet kan være kemisk giftigt, som i "lad være med at spise det". Iod 131 var en stor skurk ved Tjernobyl men efter 3 måneder var der mindre end 1 ‰ tilbage.

De store fissions produkter som Cæsium og Strontium er reduceret til 1 % efter 300 år. Trans-uraner er der meget lidt af men de afgiver ikke ret meget energi. Jeg ved ikke om Curium eller Americium er kemisk giftigt, men det er ikke noget at bekymre sig om. Det kræver at du spiser det før det har en effekt.

Hvis vi virkelig vil, kan vi oparbejde affaldet og på den måde reducere omfanget endnu mere.

Implementerer vi oparbejdning er det meste iøvrigt Uran 238 som er ufarligt.

Radioaktivitet er nemt at detektere. En kemisk forurening er langt være. Hvem har feks lyst til at spise kviksølv? Hvad med den der p-fos forurening som der tales om?

Mvh Thomas

Børge, det ved jeg ikke. Sommer temperatur eller skibes ballast tanke.

@Thomas Koch
Hvorfor må man så stadig ikke bare færdes nær Tjernobyl? Der er forskellige krav man skal opfylde og der er stæder hvor man af sundhedsmæssige årsager enten ikke må være eller kun må være et minut eller to. Tro ikke på alt a-kraft-lobyens vås.

Jan Fritsbøger, Inge Lehmann, Jesper Frimann Ljungberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjarne Andersen

Jamen så lad os gøre som Jesper Klein foreslog, afhold en folkeafstemning og placer A kraftværket i den landsdel der har flest ja stemmer.

Inger Pedersen, Alvin Jensen, Inge Lehmann, David Zennaro og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Grunden til at man overhovedet kan færdes nær Tjernobyl, skyldes den betonskal man har lagt henover den nedsmeltede reaktor. Men det er kun muligt med besøg af kortere varighed. I 2012 begyndte den nedsmeltede reaktor at slå revner og det var nødvendigt med en ny skal. Hvis betonskallen slår revner hvert 25. år kan enhver regne ud at det bliver en opgave for kommende generationer langt ud i fremtiden. Den næste skal så udskiftes igen om allerede femten år.

Alvin Jensen, Inge Lehmann, Bjarne Andersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Det er en uheldig debat når man udtaler at alle former for radioaktiv energi har den samme risiko profil, og den samme omkostning.
Et atomkraftværk er måske på 1000mwh og koster ufattelige summer, og efterlader en enorm mængde radioaktivt affald. Ingen i Danmark vil være nabo til et stort atomkraftværk og ingen vil tage imod dets affald, og skal forbrugeren betale både for anlæg, drift og bortskaffelse af affald, så bliver elektriciteten så dyr, at de fleste ville ønske vi havde valgt en anden løsning.
Det vil tage Copenhagen atomics 2-3år at bygge deres molten salt reaktor om til at køre på Thorium med 1mwh output til en pris i nærheden af 600000kr. Dvs 1000mwh vil koste i nærheden af 600mio kr. Reaktoren kan ikke nedsmelte og skulle der alligevel ske et uheld vil skaden være meget begrænset når anlæggets størrelse er på 1/1000. Endvidere vil en Thorium reaktor udnytte en langt større del af det radioaktive brændsel, så affaldet er næsten ikke farligt. Desuden er der 10 gange så meget Thorium i verden som Uran, så det er billigere og skader naturen mindre.
I kommer før eller siden til at tage stilling til, om i vil have radioaktive batterier. Man vil producere et ca. 3v batteri, ja det er vel egentlig en lille generator, som vil blive solgt til normale batteripriser. Men batteriet vil holde i næsten uendelige tider. De bliver bygget af radioaktivt affald som atomkraftværker betaler for at slippe af med.
Men nu skal i jo ikke glemme at der er andre teknologier på vej, både indenfor LENR og indenfor fusions energi. F.eks. vil Andrea Rossi fremvise sin nye E-cat SKL den 9. december 2021. Det er en LENR (low energy naturel reactions) reaktor som jeg forventer vil levere et output i nærheden af 3-5kwh, og den vil koste under 350dollar per kwh output. De er ret langt i testfasen, men det vurderes pt om den kan få market clearing.
Vi er meget tæt på at få nye og rene energi former på markedet, og det europæiske samarbejde ITER er nok dem i andre hører mest om, men de er samtidigt dem jeg vurderer er længst fra at løse opgaven.

Jesper Frimann Ljungberg

@Thomas Koch
“ radioaktivitet er nemt at detektere. En kemisk forurening er langt være. Hvem har feks lyst til at spise kviksølv? Hvad med den der p-fos forurening som der tales om?”

Fordi der er er kemikalier der er super skadelige, som er sluppet ud i naturen pga. menneskelig dumhed og Danmarks selvudslettende hang til central embedsmands behandling med beslutningskompetence af emner de ikke forstår.
Betyder jo ikke at det fremmer din sag. Det viser jo netop nogle af grundene til, hvorfor vi ikke skal have fissionskraftværker i Danmark.
Bare se på bygningen af Niels Bohr bygningen til KU, bare for at nævne et byggeprojekt.

Og du snakker om at radioaktivitet nemt kan detekteres, som om det er mug på rugbrød. Helt ærligt, ved spredningen af radioaktivt materiale efter chernobyl, der regner man på en halv milliard mennesker som inddata, når man skal beregne overdødelighed. Igen det er lille sandsynlighed, HIGH IMPACT.
Mht. omkomne efter chernobyl så se tabel D24 i nedenstående dokument, som jeg forresten har fra atomkraft tilhængerne fra RUC som mente at dette dokument viste at der ikke døde nogen som følge af Chernobyl….. tja… ja..

http://www.unscear.org/docs/reports/2008/11-80076_Report_2008_Annex_D.pdf

// Jesper

Steffen Gliese, Alvin Jensen, Inge Lehmann og Torben Skov anbefalede denne kommentar

@Jesper Frimann Ljungberg
Din udtalelse om IEA er korrekt. IEA mener dog på trods af dette, at en fordobling af den nuværende kernekraft-kapacitet er nødvendig. Problemet er politisk og bunder i folkelig modstand

Hvorvidt vi skal have kernekraft i danmark (Jeg har dog plads i min baghave) er sådan set underordnet. Vi skal naturligvis kigge på det globalt. Vi skal i det hele taget tænke på hele denne problemstilling globalt.
Verden energiforbrug er stigende og dette vil forstætte i lang tid endnu. Dette skyldes b.la. at verdens befolkning stiger og at en stor del af verden, er under udvikling. VE har trods massiv opbakning og tilhørende fremskridt vist sig ikke, i nogen seriøs rate, at kunne udfase fossile brændsler. Dette har kernekraft, nærmest ved et tilfæde gjort i en række lande og over en relativ kort tid. Vi ved altså, at kernekraft, under det rette politiske miljø, har potentialet. Det er dette politiske miljø vi skal have skabt så mange steder som muligt, og her har Danmark også et ansvar.
Det er cirkulær logik, når man klandrer noget for at være for dyrt og langsom, når man selv har et ansvar for problemet.
Ovennævnte IEA skriver følgende om kernekrafts udfordringer for at nå den årlige 15GW forøgelse, de anser som en nødvendighed:
https://www.iea.org/reports/nuclear-power

@Kurt Nielsen
“Torben S Rose.
Måske skal du hellere spørge i Ukraine og Japan, for jeg har ikke den fjerneste anelse.”
Enhver menneskelig aktivitet har konsekvenser og også potentiale for katastrofe. Selvom medierne gerne vil give det billede, er atomkraft-ulykker jo på ingen måde ende-alt-liv-på-kloden-katastrofer, og de bør sådan set ikke have særstatus blandt menneskeskabte ulykker. For kloden har det dybest set været en større katastrofe at en række lande lukkede deres kernekraft-flåde efter Fukushima end selve ulykken var. Men der er dog en pointe, for som nævnt: når mennesker er involveret, vil ulykker ske. Derfor kan en udbygning af kernekraft også give flere ulykker. Af forestille sig, at disse ulykker vil være ala Tjernobyl eller Fukushima giver dog ikke mening. Enhver teknologi gennemgår en udvikling og kernekraft idag har en helt anden sikkerhed end tidligere. Udviklingen af kernekraft har dog været præget af politisk skabt usikkerhed. Så jvf. ovenstående link er det afgørende at vi skaber et politisk miljø, hvor kernekraft får mulighed for stabil, ubrudt udvikling. Dette vil sikre, at eventuelle ulykker, har så lille påvirkning som muligt.

@Davis Zennaro
Al energiproduktion skaber affald. Atomkraft er den eneste kilde, der tager sig seriøst af det. Mængden er begrænset. Vælger vi at udvikle atomkraft i stedet for at afvikle, vil både mængde og tidshorisont reduceres 1000-fold.

Anders Reinholdt, Michael Hullevad og Klaus Ipsen anbefalede denne kommentar

"Verden energiforbrug er stigende og dette vil forstætte i lang tid endnu."

Specielt når det anses for at være en naturlov at både energi- og ressourceforbruget vil være stigende i al forudsigelig fremtid, bliver det let at finde fodfæste for fantasier om smarte løsninger, teknologifix og talmagi. Mennesket i kapitalismens ansigt er et forløjet og forført fænomen. Tragikomisk.

Steffen Gliese, Jan Fritsbøger, Michael Waterstradt, Inger Pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Atomkraft som vi kender den i dag er gårsdagens teknologi, i stedet bør forskningen intensiveres på andre fronter, det kan være fission, men alle mulige andre nye og måske i dag ukendte veje til nye energikilder bør der forskes intensivt i i stedet.

Vi skal regne med, at intet som mennesket skaber er perfekt og der derfor før eller siden vil noget gå noget galt, og når det går galt mht. atomkraften, så kan det være fatalt tusinde af år frem og lægge kæmpearealer i verden øde.

Nej tak til atomkraft herfra, det er desværre en ukomplet teknologi, en nutidens blindgyde.

Steffen Gliese, Alvin Jensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Jesper, det er en tabel med formodninger. De mest udsatte formodes at have en øget dødelighed på 5% set over et helt liv.

Kig her https://www.unscear.org/unscear/en/chernobyl.html

På side et, executive summary, står der at der er en øget risiko for leukæmi for de MEST udsatte grupper.

I 1986 er Ukraine et ludfattigt land i østblokken. Smøger og alkohol var der dog. Mon ikke den almene sundhedstilstand og livsførsel også spiller ind?

Tjernobyl var bestemt alvorligt, men vi lærer jo heldigvis af de her ulykker. Vi bygger jo heller ikke flyvemaskiner med firkantede vinduer længere. I dag bygges værkerne med en stor kuppel.

Jeg mener at vi skal stille risici overfor hinanden og handle rationelt. Radioaktivitet kan detekteres relativt let, hvorimod kemisk forurening er svær at detektere. Det er jo ikke det samme som at sige at man skal drysse knust reaktorstang på sin morgenmad.

Sammenlignet med alt mulig andet og med den viden jeg har kunne tilegne mig, så ser jeg ikke den store risiko ved kernekraft.

Mvh
Thomas

Jesper Frimann Ljungberg

@Anders B
Thorium Morten salt reaktors er.. IMHO.. måske nok en del af løsningen. Vi kommer nok til at se reaktorer, som disse som værende en del af løsningen på Kinas CO2, energi og forurenings problemer. Det er jo lidt synd at politikerne i deres jagt på atomvåben ikke kastede forskningskræfter nok efter denne reaktor teknologi istedet for traditionelle uran fissions reaktorer.
Er det noget som vi kunne bruge i Danmark ? Risikoprofilen er MEGET anderledes end et stort stationært værk. Der er stadig et affaldsproblem, et sikkerheds problem og det er lidt uprøvet teknologi. Så jeg er skeptisk, men ikke afvisende.
Hvis jeg skulle vælge mellem traditionelle afbrændings kraftværker og så thorium molten salt kraftværk…. Ville jeg nok hælde mod det sidste… men det er nok 10 år ude i fremtiden vi snakker her, og der kan vi nå at se meget VE i set tidsrum.. personlig er jeg nok selvforsynende til det tidspunkt.

// Jesper

Analyse, det var en ringe konklusion på dét, jeg skrev.

@Hanne Utoft
"specielt når det anses for at være en naturlov at både energi- og ressourceforbruget vil være stigende i al forudsigelig fremtid, bliver det let at finde fodfæste for fantasier om smarte løsninger, teknologifix og talmagi. Mennesket i kapitalismens ansigt er et forløjet og forført fænomen. Tragikomisk."

Hvilken verden er det du drømmer om? Har du et realistisk bud på en bæredygtig fremtid for en 11-12 millliarder mennesker?

Børge Jacobsen

Det er meget mærkeligt, hvorfor Japan og Tyskland har besluttet at nedlægge deres atomkraft værker nu, hvor man må forstå af nogle ovenstående kommentarer, at atomkraft slet ikke er farligt. Det er enorme værdier, som man trækker ud af de respektive samfund. Er det bare en stemning politikerne følger? Eller er der mon noget farligt over det? Har debatten, som har været lige siden atomkraft blev indført i 50'erne, været helt ved siden af og kun skabt af hysteri?

At tøjle høj radioaktivt affald i 100.000 år er en komplet umulig opgave. Ligegyldigt hvor store og "sikre" beholdere man flyder det i. Vi skal ikke køre verden til endnu mere skrot end vi allerede har gjort det. Det er faktisk det vigtigste element ved at sætte kursen mod bæredygtighed - At naturen kan bære vores aktiviteter uden at lide overlast. For det er den éneste holdbare løsning, hvis der skal være en verden til fremtidige generationer.

Steffen Gliese, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Hanne Utoft og David Zennaro anbefalede denne kommentar

@Børge Jacobsen
"Vi skal ikke køre verden til endnu mere skrot end vi allerede har gjort det. Det er faktisk det vigtigste element ved at sætte kursen mod bæredygtighed - At naturen kan bære vores aktiviteter uden at lide overlast. For det er den éneste holdbare løsning, hvis der skal være en verden til fremtidige generationer."

Det lyder dejligt. Hvordan er dit bud på dette i en verden med ca. 11 milliarder mennesker?

"Hvilken verden er det du drømmer om? Har du et realistisk bud på en bæredygtig fremtid for en 11-12 millliarder mennesker?"

Ikke hvis den økonomiske verdensorden er kapitalistisk - så en forudsætning må være at vi starter med at forandre på den gældende systemorden og sætter heftig kurs mod devækst, ressource- og bytteøkonomier samt små folkedemokratier. Du ved, den rene og skære, jordbundne fornuft.

Jan Fritsbøger, Michael Waterstradt, Steffen Gliese, Torben Skov og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Torben S Rose, er det virkelig nødvendig?

Men OK da - Bæredygtighed.

Sider

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis