Klimarådet slår nu fast: Der er brug for markante CO2-afgifter i Danmark

Der er behov for hurtigst muligt at få lavet »en grøn afgiftsreform«, hvis Danmark skal overholde klimamålet om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Så klart lyder det fra regeringens uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, i en netop offentliggjort rapport. Rapporten – ‘Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion – retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark’ – viser både, hvordan Danmark kan nå sine klimamål og anbefaler, at politikerne også sætter et delmål på 50-54 procent i 2025.

Rådet skriver i den 154 sider lange rapport, at »det nuværende afgiftssystem på energiområdet er i dag en ‘rodebutik’ af forskellige afgifter og tilskud«, og at det samtidig for visse store virksomheder er gratis at udlede drivhusgasser.

Derfor anbefaler Klimarådet, at »hele systemet reformeres«, og at »et hovedelement« i den grønne omstilling bør være en mærkbart forhøjet afgift på CO2 og andre drivhusgasser »baseret på et princip om, at forureneren betaler«.

Forslaget er en del af flere tiltag, som ifølge Klimarådet »umiddelbart kan iværksættes«. De syv uafhængige forskere i Klimarådet vurderer, at det haster så meget med at få forhøjet afgifterne på drivhusgasser, at politikerne bør sætte gang i processen med det samme.

Rådet foreslår konkret, at afgiften på CO2 og andre drivhusgasser skal stige gradvist fra dagens niveau på knap 180 kroner pr. ton CO2 til 1.500 kroner pr. ton i 2030 – altså en ottedobling. Det vil eksempelvis for benzin og diesel betyde, at de nuværende afgifter vil stige fra omkring 0,5 kroner pr. liter til op mod fem kroner pr. liter i 2030.

Ifølge Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard, handler det om allerede nu at få sendt det politiske signal til befolkningen.

»Det er vigtigt at få sat gang i en grøn afgiftsreform og få annonceret nu, at afgiften på drivhusgasser skal stige til omtrent det niveau. Det vil understøtte den omstilling, der skal ske,« siger Peter Møllgaard, der til daglig er dekan ved Maastricht University School of Business and Economics, til Information.

Idéen om en forhøjet afgift på al udledning af drivhusgasser inden for industri, landbrug og forbrug er i årevis blevet anbefalet af økonomer. Blandt andet i Information, hvor en lang række økonomer heriblandt tidligere og nuværende vismænd gjorde klart, at en sådan afgift vil være det billigste og mest effektive virkemiddel til at reducere Danmarks klimabelastning.

Nødvendigheden blev senest understreget, da tænketanken Kraka anført af de to tidligere overvismænd og økonomiprofessorer Peter Birch Sørensen og Hans Jørgensen Whitta-Jacobsen fremlagde lignende anbefalinger på baggrund af et stort analysearbejde.

Klimarådet skriver, at en »større ensartethed i betalingen for udledningen af drivhusgasser er en forudsætning for, at disse udledninger kan reduceres omkostningseffektivt«. Rådet tilføjer, at »en drivhusgasafgift vil også have afledte reduktionseffekter gennem ændret forbrugssammensætning«.

Rammer ikke socialt skævt

Formålet med en højere CO2-afgift er at få forbrugere og virksomheder til at mindske sine klimabelastende aktiviteter. Eksempelvis ved at flyve minde, køre mindre i fossilbiler, spise mindre oksekød eller omlægge produktion til grønne teknologier. I det omfang at man sænker sit klimaaftryk, vil man også slippe for at betale for afgiften.

Tanken går kort sagt ud på, at varer og aktiviteter, som indeholder fossile brændsler i enten materialet eller produktionen, bliver dyrere. Dyrere for virksomhederne at producere og dyrere for befolkningen at forbruge.

Det tilskynder virksomheder til at gøre produktion mindre CO2-udledende, da det vil gøre deres produkter billigere. Afgiften vil altså mindske efterspørgslen efter CO2-tunge varer og flytte forbruget i en mere klimavenlig retning.

Særligt Socialdemokratiet har imidlertid længe været bekymrede for, at stigende drivhusgasafgifter vil få en social slagside, da afgiften kan tænkes at påvirke lavindkomstfamiliers pengepung hårdere end de velståendes.

Men ifølge Klimarådet lader det ikke til at være tilfældet.

»Meget tyder dog på, at Klimarådets forslag til en grøn afgiftsreform samlet set næppe vil ramme de laveste indkomstgrupper hårdest,« skriver Klimarådet og understreger, at fordelingseffekter ikke bør »stå i vejen for at bruge afgifter som et effektivt klimainstrument. Fordelingseffekterne bør dog være kendte, når den politiske drøftelse finder sted«.

For at imødekomme bekymringen peger rapporten samtidig på muligheden for at kompensere lavindkomstgrupper for den ekstra byrde.

»Fordelingseffekterne kan imødegås ved, at noget af afgiftsprovenuet f.eks. tilbagebetales i form af en grøn check eller ved at iværksætte andre politiske eller sociale indsatser, der ikke er kædet direkte sammen med klimaområdet,« hedder det.

Ud over den sociale ulighed er der også virksomhederne at tage hensyn til. Både Dansk Industri og Dansk Erhverv har tidligere afvist brugen af afgifter i klimakampen, da de frygter, det vil skade dansk erhvervsliv.

Klimarådet betoner også nødvendigheden af at sikre, at afgifterne ikke blot smadrer industrien og lukker stribevis af danske virksomheder. Det vil i sidste ende kunne skade den globale klimasag, da produktionen risikerer at lække til lande, der har en sortere produktion end i Danmark.

Afgiften vil nemlig »umiddelbart betyde, at mange danske industrivirksomheder og landbrugsbedrifter vil få øget deres afgiftsbetaling betragteligt ved et uændret produktionsmønster,« skriver Klimarådet.

Rådet fortsætter dog: »Det er imidlertid også hensigten, idet afgiften skal tilskynde til mere klimavenlig produktion, men det giver samtidig en betydelig risiko for kulstoflækage, hvor afgiften forværrer dansk konkurrenceevne og risikerer i en vis udstrækning at flytte produktion og udledninger til andre lande.«

Lækage kan ikke undgåes

Derfor foreslår Klimarådet – ligesom økonomiske eksperter tidligere har gjort – et bundfradrag for udsatte brancher i international konkurrence, som kan begrænse lækagen af kulstof til udlandet.

Klimarådet pointerer samtidig, at »jo mere konkurrenceudsatte danske virksomheder friholdes for at bidrage til reduktionsindsatsen, jo mere skal andre dele af samfundet gøre, og jo dyrere bliver det umiddelbart for Danmark som helhed at opfylde 70-procentsmålet«.

Peter Møllgaard forklarer, at Klimarådet med forslaget »i videst muligt omfang« har prøvet at begrænse lækageproblemet.

»Det kan nok ikke helt undgås, men det vil være uhensigtsmæssigt, hvis produktionen bare flytter til udlandet, måske endda et udland, hvor man udleder mere CO2 eller andre drivhusgasser. Så det tager vi meget seriøst, og vi prøver at komme med forskellige modeller,« siger han.

»Det er jo muligt at undgå at betale afgiften ved at investere i teknologier, der ikke udleder drivhusgasser. Det handler om at give et kraftigt incitament til at bidrage til den grønne omstilling,« siger Peter Møllgaard.

Et område, som er svært at afgiftsbelægge, er landbruget. Det skyldes blandt andet, at udslippet af metan og lattergas fra marker og husdyr er vanskeligt at opgøre nøjagtigt. Landbruget skal dog også omfattes af afgiften, da landmændene ifølge Klimarådet allerede nu skal tilskyndes til at begrænse deres klimabelastning.

»Det kan ske med en mere simpel afgift baseret på observerbare størrelser som fx antal dyr og gødningsmængder og med fradrag for verificerbare klimainitiativer, eller det kan ske med egentlige krav eller tilskud, som tilskynder landmændene til at tage klimavenlig teknologi i brug,« lyder det i rapporten.

En grøn afgiftsreform kan ifølge Klimarådet ikke stå alene i klimaindsatsen. Over de 154 sider kommer Klimarådet derfor med stribevis af andre »sektorspecifikke virkemidler,« som skal supplere den generelle drivhusgasafgift.

Ifølge Peter Møllgaard har ambitionen været at komme »med en konkret og omkostningsbevidst måde at håndtere« den grønne omstilling i Danmark på.

»Vi anviser meget konkrete tiltag, man kan gå i gang med. Nogle af dem er så oplagte, at man bør gå i gang med dem straks. Derfor har vi også lavet en strakspakke, man kunne begynde på allerede i morgen,« siger han.