En lånt Porsche, et Rolex-ur og masser af timer tilbragt på en golf- eller tennisbane.

Alt sammen for at komme ind under huden på Vietnams absolutte overklasse, der ruger på en oldgammel og ret makaber hemmelighed.

Det lyder som plottet i en spionfilm. Men det er det ikke.

Det er beskrivelsen af virkeligheden for ph.d.-studerende på Københavns Universitet Dang Vu Hoai Nam.

I fem måneder opsporede han - og gjorde sig fortrolig med - 228 vietnamesiske købere af ulovlige knogler til alternativ medicin fra en af Asiens mest truede dyrearter. Tigeren.

Knoglerne fra tigeren skal ikke bruges som et trofæ, selvom de jordiske rester fra det store rovdyr er mange penge værd.

Skelettet fra en fuldvoksen tiger vejer omkring 15 kilo og har en værdi på omkring 54.000 dollars (cirka 355.000 danske kroner), hvis knoglerne bliver kogt ned til en stor bouillonterning.

Derfor ender hundredvis af tigre deres dage i en trykkoger i skumle kældre rundt omkring i Vietnam som ingrediens i en brun masse.

’Tiger bone glue’ kaldes det. Der findes ikke noget dansk ord for produktet, men det kan bedst oversættes til ’tigerknogle-gel’.

Substansen puttes ofte i små doser i vin som alternativ medicin, der ifølge en tusinder af år gammel asiatisk tro har helbredende kræfter mod muskel- og knoglesygdomme. Nogle mener endda, at tigerknoglerne hjælper mod impotens.

Den typiske køber af tiger-gel er midaldrende mænd fra Vietnam, hvis indtægt er 15-20 gange højere end den almindelige vietnamesers.

De lever højt i Hanois hierarki, det vietnamesiske overklassesamfund i hovedstaden, og taler derfor ikke med hvem som helst. Heller ikke en ph.d.-forsker.



Det opdagede Dang Vu Hoai Nam, da han var i færd med at skrive sin ph.d. ved Københavns Universitet.

Han ville undersøge, hvorfor overklassen i flere asiatiske lande køber dele fra truede dyrearter. For eksempel afskårne stykker fra hornet på et næsehorn.

Derfor rekrutterede han en ph.d. og to kandidater i Vietnam, der skulle hjælpe ham med at få interviews i stand med den vietnamesiske elite.

Det fortrød han. De færreste direktører, forretnings- og embedsmænd i Hanoi ville bruge tid på at tale om truede næsehorn med tilfældige forskere.

De vil snakke med folk, som taler det samme sprog. Penge. Så Dang Vu Hoai Nam ændrede sin strategi. Af nogle venner lånte han et Rolex-ur og en Porsche til en værdi af omkring to millioner kroner, og lejede en Burberry-taske, som han fyldte med cubanske cigarer.

Derudover hyrede han en populær amatørtennisspiller og en anerkendt golfspiller. Begge havde en fod inden for i overklassemiljøet.

Strategien virkede.

Sammen spillede, drak og røg holdet med overklassen, og selvom det var tidskrævende at få de rige herrer til at stole på dem, indvilligede flere til sidst i at deltage i et interview.

Det samme gjaldt, da Dang Vu Hoai Nam senere spurgte personerne om brugen af tigerknogler.

Det er ulovligt at sælge, købe og opdrætte dyr til medicin i både Kina og Vietnam. Men industrien lever i bedste velgående, og efterspørgslen på ’tiger bone glue’ er stigende.

Det er forskelligt, om tiger-gelen kommer fra tigre fra såkaldte tigerfarme eller fra dyr i den vilde natur.

Ingen medicin fra for eksempel Vesten kan erstatte det traditionelle medicin, mener køberne. Det kan efter deres mening ikke komme på tale, at opdræt af tigre til tiger-gel forsvinder i Asien.

De velhavende vietnamesere og kinesere tror på, at vestlig medicin har en lindrende effekt, men at det kun fungerer på kort sigt. Til gengæld mener de, at den traditionelle medicin kan kurere roden til problemet.



Det kan lyde absurd, men en legalisering af tigeropdræt vil muligvis hjælpe bestanden i naturen.

The Environmental Investigation Agency har identificeret mere end 200 tigerfarme i Kina, Laos, Thailand og Vietnam, der tilsammen huser op mod 8.000 tigre.

Det er det dobbelte af, hvad der er af vilde tigre i naturen.

Desuden opdrætter flere almindelige vietnamesere tigre i deres kældre for at tjene penge på at producere tiger-gel.

For kun få måneder siden fandt de vietnamesiske myndigheder 17 tigre fordelt i kældre hos to familier i en landsby. Fundene er langt fra unormale.

Derfor er der en løbende diskussion om, hvorvidt tigerfarme skal legaliseres i nogle af de asiatiske lande.

Udover at Vietnam huser flere af de ulovlige tigerfarme, er kriminelle bander i landet også en stor aktør i den ulovlige handel med rovdyret på tværs af de asiatiske grænser.

I 2011 blev det estimeret, at der kun var 20 vilde tigre tilbage i Vietnam, og i dag betragter flere organisationer tigeren som udryddet i landet.


The Environmental Investigation Agency har identificeret mere end 200 tigerfarme i blandt andet Kina, Laos, Thailand og Vietnam, der tilsammen huser op mod 8.000 tigre.

Bestanden af vilde tigre i Asien er faldet med 96 procent siden starten af 1900-tallet, og lige nu er der anslået omkring 4.000 individer.

I 2010 indgik 13 lande, hvor tigrene lever, en aftale om at fordoble antallet af verdens vilde tigre inden 2022. Siden er der sket en fremgang i tigerbestanden i lande som Nepal og Indien, men der er stadig lang vej til de 6400 individer, som er målet med aftalen.

Kilde: EIA, WWF

Credit



Artiklen er udgivet 4. december 2021.

Tekst: Julie Würtz

Grafik: Yana Yun Lin

Udvikling: Jesper Winther, Casper Glumsøe Bach og Tommy Faldt Pedersen

Redaktør: Maria Lise Behrendt

Tak til: Martin Reinhardt Nielsen, lektor hos Fødevare og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og Vu Hoai Nam Dang.

Foto: Vu Hoai Nam Dang og Scanpix.