DIF Soldaterprojekt

Safe Zone-træning

Hvad er DIF Safe Zones?
Hvad er DIF Safe Zones?

DIF Soldaterprojekt arbejder for at skabe trygge træningsfællesskaber for veteraner i danske idrætsforeninger. 

Det gør vi i regi af vores såkaldte Safe Zones, som er lokale idrætstilbud for skadede veteraner - fysisk såvel som psykisk.

Idrætten er med til at understøtte veteranernes reintegration fra militær til civil ved at skabe sociale netværk og derigennem øge livsindholdet for den enkelte veteran. Derudover kan idrætten være en god ventil, der giver fornyet luft i en svær hverdag. 

Vores tæt på 50 Safe Zones udbydes fra eksisterende idrætsforeninger og spænder over blandt andet vægtløftning, svømning, cykling, skydning, ishockey, roning og havkajak.  

I disse Safe Zones har veteranerne mulighed for at træne i selskab med ligesindede veteraner i trygge rammer. Der er plads til alle, som ønsker en mere aktiv hverdag. Og der bliver taget hensyn til den enkelte.

Som en vores Safe Zone-veteraner har formuleret det:

"I en safe zone finder jeg det normale i det unormale. Her er det okay at gå lidt væk og lade tankerne flyve."

Geografisk er DIF Safe Zones placeret over hele landet, så der er mulighed for at finde et tilbud i lige netop dit lokalområde.

Se oversigten over vores forskellige Safe Zones på kortet nedenfor og se video fra vores Safe Zone-tilbud i Lejre Havkajak nederst på siden.

Kort over Safe Zones

Hvem arrangerer Safe Zones?

Safe Zones bliver arrangeret i samarbejde med lokale idrætsforeninger, som bidrager med dygtige instruktører, gode faciliteter, smil, tryghed og meget mere. DIF Soldaterprojekt bidrager med sparring, udstyr og kurser til instruktører, hvilket blandt andet finansieres af midler indsamlet fra vores hyldest- og beskæftigelsesinitiativ Veteran Match. Derudover bidrager vi løbende med generel understøttelse og synlighed af de forskellige Safe Zones.

Flere Safe Zones på vej

DIF Soldaterprojekt arbejder målrettet på at få oprettet flere Safe Zones i hele landet. Det sker i samarbejde med vores 10 strategiforbund - herunder Dansk Militært Idrætsforbund (DMI)

Siden bliver løbende opdateret med nye Safe Zones.

trygge

rammer

Kontakt en af projektmedarbejderne: