0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikens Poptillæg: Dyk ned i den koreanske, kantede popkultur

Poptillægget er tilbage med det allerførste afsnit i et helt nyt årti, efter vi sagde farvel til 2010’erne med serien om de popkulturelle fænomener, der definerede årtiet. Vi starter 2020’erne med en tur til Sydkorea.

Camera Film
Foto: Camera Film

Filmen 'Parasite' vandt en Golden Globe for 'Bedste udenlandske film'.

Poptillæg - bøger og kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Poptillæg - bøger og kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi starter 2020’erne med en tur til Sydkorea som et led i Poptillæggets nye mission: Vi skal spejde ud over den vestlige verdens popkulturelle landskab og rette blikket mod den globale popkultur.

I mandags vandt den sydkoreanske instruktør Bong Joon-ho en Golden Globe i kategorien ’Bedste udenlandske film’ for filmen ’Parasite’. Filmen indskriver sig i en bølge af kantet, uforudsigelig og metaforisk filmkunst, der ligner alt andet end glitrende K-pop.

Men både koreansk filmkunst og ung, koreansk samtidslitteratur er dog andet end glitter og polerede overflader. Det fortæller forfatter, Maja Lee Langvad, i podcasten:

»Her i Vesten kender vi mest til K-pop, K-beauty og K-drama, den der meget glitrede side af det koreanske samfund. Men det er vigtigt også at få med, at der findes en modstand, også mod k-beauty og hele mainstream-kulturen«.

Fordi det vrimler med både danske og engelske oversættelser af ung, koreansk samfundslitteratur, kan du også igennem skriften lade dig opsuge af et samfund, der bærer præg af en tidligere splittelse mellem nord og syd. Der er oprør i samfundet, og gennem både filmkunsten og litteraturen har koreanerne en evne til at fortælle historier, der skildrer samfundet og dets klasse- og kønsforskelle på en syret, genreblandende, metaforisk og helt igennem eminent æstetisk måde. Og det er vi faldet for i Vesten.

I podcasten forklarer Kim Skotte, hvordan instruktør Bong Joon-ho meget bevidst gør brug af forskellige genrer og stilelementer i ’Parasite’ for netop at kunne fortælle de historier:

»En af de ting vi har været glade for ved de heftige, koreanske film, er måden at blande genrer på. Her er Bong Joon- Ho meget bevidst om, hvad han gør, når han gør det. Han gør det, fordi han har lyst, men for ham er det også et redskab. Når man sætter umage ting sammen, så opstår der revner og sprækker, hvor de mødes. Igennem de revner og sprækker kan samfundskritikken trænge ind. Det er en god ledetråd til, hvordan den her film er fortalt og foldet ud«.

Lyt med og hør også om den kantede bestseller ’Vegetaren’ af Han Kang og dens betydning i Vesten, om tidligere koreansk filmkunst og litteratur og om sydkoreansk housemusik.

Annonce

Læs mere

Annonce

Mere fra os

Annonce

Forsiden

Annonce