højskolerejse til Firenze

Fantastiske Firenze

Florentia – den blomstrende – var byens latinske navn. Firenze blev grundlagt 59 f.Kr. som en romersk koloni og blev i 1030 en selvstændig bystat. Byen var præget af familiefejder, så husene blev bygget som rene borge med høje mure og endnu højere tårne. I middelalderen var Firenze en vigtig handelsby, som omkring år 1200 begyndte at indføre uld og andre råvarer til fremstilling af tekstiler og hurtigt blev ledende i markedet. Den mægtige bankierfamilie Medici styrede byen enevældigt fra 1434.

Byen betragtes som arnestedet for den italienske renæssance. Pave Bonifatius 8. kaldte Firenze “verdens femte element”, og det er på alle måder en prægtig stad. Litteratur, kunst, filosofi og videnskab blomstrede under ganske særegne politiske forhold både lokalt og internationalt. På vores rejse til Firenze skal vi besøge byens berømte kirker, paladser og kunstgallerier, hvor en stor del af verdenskunstens mesterværker er udstillet: Botticelli, Ghirlandaio, Michelangelo.

Italien - Firenze - Uffizi

Foredrag og indsigt

Denne rejse til Firenze er en oplevelsesrig studierejse. Det vil sige, at du kan forvente endnu mere indsigt og baggrundsinformation om seværdighederne end på vores andre kulturrejser. Hver dag byder på et foredrag af rejseleder Ivan Z. Sørensen, der sætter dagens emne ind i en større sammenhæng. Det gør det endnu mere spændende at besøge de historiske steder, når man har kendskab til historien, som ligger bag.

Som erfaren underviser og foredragsholder er Ivan en dygtig formidler og desuden ekspert på Firenze og dens mange kunstskatte, som vi skal besøge på rejsen. Vi hører blandt andet om Dante, dominikanere og franciskanere, filosofi og kunsttraditioner, det platoniske akademi, Medici-familien og Firenzes styreform – og vi får forklaret selve begrebet og idéen bag begrebet renæssance.

kuplen i Cappelle Medicee

En skatkiste af arkitektur og kunst

Firenze er et sandt overflødighedshorn af arkitektur og kunst, og det er ikke så mærkeligt, at byen er et af de mest populære turistmål i Italien. Firenze har talrige berømte kirker og kunstmuseer og prægtige pladser og paladser. Vi ser blandt andet Palazzo Vecchio – “det gamle palads” – fra 1200-tallet, den smukke kirke Santa Maria Novella, Medici-kapellet ved San Lorenzo-kirken med fine skulpturer af selveste Michelangelo.

Dante er også på programmet, og hans univers udfoldes for os i mosaikker og på fresker. Og så naturligvis domkirken Santa Maria del Fiore med Brunelleschis verdensberømte kuppel. I Uffizi-kunstgalleriet går vi i dybden med udvalgte værker.

Bliv kontaktet af en rejsekonsulent!

Er du ved at planlægge din næste rejse? Få vejledning fra en af vores berejste og kompetente medarbejdere, så vi sammen kan skræddersy DIN perfekte drømmerejse.

    Modtag vores spændende nyhedsbrev!

    Få inspiration og vær blandt de første, som hører om vores nye rejser.