Omstridt lov skulle få flere til at lære dansk, men i stedet får den folk til at blive væk fra lægen
Flere læger fortæller, hvordan personer med anden etnisk herkomst tager alt fra naboer til taxachauffører med for at undgå at betale for en tolk.
Som praktiserende læge oplever Melissa Lutterodt jævnligt at stå i det samme dilemma.
Skal hun bryde lægeløftet til sine patienter, eller skal hun bryde loven?
Det begynder at blive kriminelt rent sundhedsmæssigt
Morten Sodemann, professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik
Årsagen er et tolkegebyr indført i 2018 af den daværende VLAK-regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen og med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Gebyret dikterer, at udlændinge, som har boet i Danmark i mere end tre år, selv skal betale for en tolk i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet med det argument, at det må forventes, at man efter tre år har lært det danske sprog.
Men det er langt fra alle patienter, der har råd til at få en tolk med til lægen.
Derfor er det ikke atypisk, at de af Melissa Lutterodts patienter, som falder i denne kategori, bliver væk fra behandlinger, medbringer familiemedlemmer til at oversætte eller takker nej til at gøre brug af en professionel tolk.
- Hver gang man skal informere eller nærmere konfrontere patienterne med, at næste gang bestiller vi en tolk, som de skal betale for, siger de oftest nej tak.
- Og hvis man insisterer på det, udebliver de fleste, fordi de ikke har råd. Så lige meget hvad er vi fanget som lus mellem to negle, siger Melissa Lutterodt til TV 2.
Sundhedsaktører vil have gebyr fjernet
Det er næsten fem år siden, at den nuværende regeringstop var med til at indføre loven om egenbetaling af tolke.
Og i den tid, der er gået, er brugen af tolke i sundhedssystemet faldet markant. Det viser nye tal fra fire ud af landets fem regioner, som TV 2 har fået aktindsigt i.
Region Syddanmark er undtaget for sammenligningen, da regionen først begyndte at registrere antallet af tolkninger i marts 2019. Men for de andre regioner blev der i 2018 taget en tolk i brug 170.548 gange. I 2022 lå det tal på 111.713, hvilket svarer til et fald på 34,5 procent.
I årene imellem har der været en generel nedadgående udvikling.
TV 2 ville gerne have haft tal tilbage fra 2017 – altså året før tolkegebyret blev indført – men det var ikke alle regioner, der havde tal så langt tilbage.
Alligevel mener flere eksperter, som TV 2 har talt med, at det netop er tolkegebyret, som er skyld i den dalende udvikling.
- Det begynder at blive kriminelt rent sundhedsmæssigt, at man ser det her fald, og det er direkte sammenfaldende med, at man skal betale gebyr, lyder det fra Morten Sodemann, der er professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.
Tallene får både Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk Selskab for Almen Medicin og Lægeforeningen til at reagere. Og de siger alle til TV 2, at de ønsker, at tolkegebyret, som varierer fra 191 til 1675 kroner, bliver fjernet.
- Vi var modstandere af tolkegebyret i sin tid. Nu viser tallene, at der rent faktisk er færre, der bruger tolkene. Det må være klar dokumentation for, at vores frygt var berettiget, siger direktør for danske patienter, Morten Freil.
Naboer og taxachauffører erstatter tolke
For Melissa Lutterodt var det også tydeligt, at der skete et skifte tilbage i 2018.
I dag arbejder hun både som lektor ved Center for Almen Medicin på Københavns Universitet og i en lægepraksis på Vesterbro i København, men tidligere har hun arbejdet i en klinik, hvor en stor del af patienterne havde behov for tolk.
Og der begyndte patienterne i høj grad at tage pårørende eller venner med for at undgå tolkegebyret, fortæller hun.
Men selvom familiemedlemmerne er bedre til at tale dansk, kan de ifølge Melissa Lutterodt have svært ved at navigere rundt i de sundhedsfaglige termer, hvilket kan føre til misforståelser, som kan føre til både fejldiagnoser, fejlbehandling eller forsinket behandling.
- Jeg har også oplevet problemer i situationer, hvor patienten ikke ønsker, at deres barn, mand eller tætte pårørende skal vide private ting om deres liv, og at de derfor ikke tør lukke op, fortæller hun.
Overlæge Morten Sodemann kan ligeledes berette om flere historier, hvor patienter har taget alt fra naboer til taxachaufføren, der kørte dem til klinikken, med ind i konsultationsrummet, fordi de frygtede selv at skulle til lommerne.
Og netop det faktum, at patienterne vil gøre hvad som helst for at undgå at skulle betale, har store konsekvenser for deres behandling, vurderer han.
Risikerer dårligere behandling
Ifølge Morten Sodemann slår brugerbetalingen for tolke negativt igennem i både forebyggelses-, behandlings- og efterbehandlingsfasen.
At forstå sundhedstermer og lægefagligt sprog kræver lidt ekstra end et nogenlunde dansk
Marie Louise Nørredam, professor ved Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed
Han fortæller for eksempel, at patienterne generelt får en dårligere behandling, hvilket resulterer i forsinkede diagnoser og færre behandlingsmuligheder, da det simpelthen er for svært for sundhedspersonalet at forklare valgmulighederne uden en tolk.
I sundhedsloven står der ellers, at det er lægens pligt at sørge for, at patienten er informeret ordentligt, og lægen skal derfor bestille en tolk, hvis der er problemer med forståelsen.
Morten Sodemann, det er jo lægens ansvar, at der er en tolk til stede, så det behøver vel ikke komme så vidt?
- Problemet er, at politikerne og lægerne ikke er enige om det her, for det er ikke bare en neutral beslutning, som lægen skal være ligeglad med, siger han.
- Vi skal jo have en samtale med patienten om alvorlige forhold i livet, og vi vil da nødig have konflikter med dem om, at de skal betale for en tolk. Det ødelægger patientforholdet. Så mange læger undgår den konflikt og prøver så at kæmpe sig igennem med fingersprog.
Patienterne er ikke blevet bedre til dansk
Da tolkegebyret blev indført tilbage i 2018, lød argumentet fra daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), at det skulle være med til at sikre, at folk, der bor i Danmark, også lærer det danske sprog.
Ifølge Marie Louise Nørredam, der er professor ved Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed og har forsket i tolkegebyrets konsekvenser, er der dog stor forskel på at kunne tale med pædagogen i børnehaven og så forstå, hvad en ultralydsundersøgelse af hjertet indebærer.
- At forstå sundhedstermer og lægefagligt sprog kræver lidt ekstra end et nogenlunde dansk, fastslår hun.
Kan faldet i brugen af tolke ikke være et udtryk for, at flere har lært dansk, og at tolkegebyret har virket efter hensigten?
- Det er svært at forestille sig, at denne patientgruppe har lært dansk, så hurtigt, godt og effektivt, at det slår sådan ud i tallene, mener Marie Louise Nørredam.
Morten Sodemann afviser også, at faldet af tolkninger er et udtryk for, at patienterne er blevet bedre til dansk. Det kan heller ikke forklares med, at der er kommet færre indvandrere til landet, da det modsatte ifølge tal fra Integrationsbarometret er tilfældet.
- Det er der intet, der tyder på. Tværtimod. Jeg tror ikke, du vil opleve, at 40 procent af krigsflygtninge vil lære dansk på tre år, som det ser ud til, hvis man køber ind på, at det er forklaringen siger han.
Hvis regeringen har et ønske om, at udlændinge skal lære sproget hurtigere, mener overlægen ligesom sundhedsorganisationerne derfor, at de bør sætte ind et andet sted og afskaffe tolkegebyret.
TV 2 har forsøgt at få et interview med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke ønsket at stille op.