Forordningen om medicinsk udstyr (MDR) for tandlæger

4. april 2023, Opdateret 22. maj 2023

Lægemiddelstyrelsen afholder i foråret 2023 to webinarer om EU-forordningen om medicinsk udstyr (MDR), henvendt til Tandlægeforeningens medlemmer og andre interessenter inden for området. 

Webinarerne finder sted torsdag den 30. marts og tirsdag den 23. maj kl. 16.00-17.30.

Begge webinarer bliver lagt ud på denne hjemmeside, så du kan se eller gense dem.

Vi udarbejder også et spørgsmål & svar-dokument med Lægemiddelstyrelsens svar på deltagernes spørgsmål undervejs på webinarerne.

Webinar del 2 om EU-forordningen for medicinsk udstyr den 23. maj 2023

Obs. webinar 2 den 23. maj 2023 udsættes til et senere tidspunkt. Så snart den nye dato er fastsat, opdaterer vi denne side og udsender en nyhed.

Første webinar omhandlede primært emner, der henvender sig til alle tandklinikker. På webinarets del 2, som finder sted d. 23. maj kl. 16:00-17:30, har vi udvalgt emner, der primært henvender sig til tandklinikker, der agerer som fabrikanter af medicinsk udstyr. Her kan du glæde dig til at høre om:

  • Fabrikantrolle over for importør og/eller distributører - hvilke krav er der forbundet med din(e) rolle(r)?

  • Hvordan skal du registrere dig hos Lægemiddelstyrelsen?

  • Hvad er et kvalitetssystem og hvilke kvalitetskrav skal du som minimum efterleve?

  • Hvad betyder UDI (Unik Udstyrsidentifikation) og sporbarhed af udstyr?

  • Hvad er markedsovervågning af medicinsk udstyr og hvordan indberetter man hændelser?

Sådan deltager du i webinarets del 2

Webinaret bliver afholdt som Teams Live Event den 23. maj kl. 16:00 via dette link: webinar del 2

Du kan logge på et par minutter før, webinaret starter. Selv om man burde kunne deltage via Teams i sin browser, så anbefaler vi, hvis ikke du allerede har Teams installeret, at du downloader Teams-appen på din computer eller iPad, inden mødet starter.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til MDR, er du altid velkommen til at sende en mail til os, så vi kan guide dig på vej enten over mail, telefon eller ved fysisk møde.