Udviklingen tvinger os til at tænke over vores digitale liv efter døden

Er din oldemor død? Ligger du inde med breve, billeder eller måske endda video og lydoptagelser med hende?

Så kan du få hende genskabt som en avatar, altså en digital grafisk gengivelse af hende, som du kan udveksle sms’er med eller chatte med. Eller som sågar kan ringe til dig og tale til dig med din oldemors stemme.

Du kan også selv arrangere disse ting for dig selv, inden du dør. Så kan dine efterkommere modtage elektroniske beskeder fra dig, når du ikke er i live længere.

Men er det noget, du har lyst til?

Danmarks Frie Forskningsfond støtter et forskningsprojekt, som skal belyse det, som lederen af projektet kalder for vores digitale efterliv.

Allerede i dag findes der en lang række virksomheder, som er en del af den digitale efterlivsindustri. De lever af at hjælpe os med at bevare vores digitale jeg efter døden.

»Flere og flere mennesker bruger det. Men i dag er der ikke ret meget data om og forståelse af, hvordan folk bruger det. Hvorfor bruger de det? Hvornår har de lyst til at bruge det?,« siger Marina Leban, adjunkt på Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School, som skal lede forskningen.

»Vi ved heller ikke, hvilken indvirkning det har på de efterladte, som for eksempel måske modtager en besked fra personen, efter at han eller hun er død. Eller som måske modtager en kode fra et firma, som fortæller, at nu kan du tilgå alle de data, som din mand har gemt til dig,« tilføjer hun.

Skotøjsæsken er blevet byttet ud med internettet

Vores digitale fodaftryk er blevet markant flere siden årene omkring 2010. Med de sociale mediers indtog er flere og flere af vores personlige oplevelser blevet lagret på internettet. Vores fysiske notesbøger og dagbøger har for de flestes vedkommende fundet en afløser.

»Vores bedsteforældre har gemt deres kærestebreve i en skotøjsæske. Det har de yngre generationer intet af. Og mens vores digitale fodaftryk er blevet så markant flere, har rigtig mange mennesker ikke fået forholdt sig til spørgsmålet om, hvad der skal ske med dem. Derfor kan de efterladte pludselig stå tilbage med for eksempel billeder, som kun er blevet gemt på den afdødes Facebook-konto,« fortæller Marina Leban.

Derfor bør vi blive gjort bevidste om, at vi en eller anden dag bliver tvunget til at administrere vores kæres datalagring.

Men hvordan skal det foregå? For du kan som efterladt også benytte afdødes data på helt nye måder. For eksempel er det allerede muligt hos teknologi- og e-handelsgiganten Amazon at få den digitale salgsassistent, Alexa, til at tale med en stemme efter dit eget valg. For eksempel din oldemors.

Håber at kunne hjælpe med at beskytte borgerne

Alle disse mange aspekter vil blive undersøgt af Marina Lebans forskergruppe, som kommer til at bestå af i alt fire forskere samt en forskningsassistent.

»Vi vil forsøge at forstå, hvordan folk bruger disse tjenester. Og hvad er et digitalt efterliv? Hvordan opfatter folk det? Indtil for nylig tænkte folk, når de brugte ordet efterliv, mere på det åndelige eller religiøse efterliv. Så har det en indvirkning på det? Eller er det måske et supplement til det?,« siger Marina Leban.

Grundlaget for forskningen bliver indsamlede data fra internettet, herunder også diskussioner om emnet. Derudover skal forskerne interviewe udbydere inden for den digitale efterlivsindustri og brugere af industriens tjenester.

Samlet kommer forskningsprojektet til at løbe over tre år.

»Målet er at kunne forstå de etiske dilemmaer inden for denne industri, og hvordan de påvirker både industrien, privatpersoner og samfundet som helhed. Og hvis vi får alle disse indsigter, vil vi potentielt kunne rådgive politikere om, hvordan man bedst beskytter borgerne. For der er hele dette privatlivsspørgsmål om, hvor mange data du kan gemme, om det er sikkert at gemme dem, hvor længe de kan gemmes, og hvad andre kan gøre med dine data,« forklarer Marina Leban og fortsætter:

»Mange mennesker har i medierne i de seneste par år talt om retten til at blive glemt. Omvendt er der også retten til at blive husket. Så det bliver interessant at se, hvilke etiske dilemmaer der er, og hvilke løsninger vi kan komme med i forhold til denne nye industri.«