Når vi taler substitution i forbindelse med det kemiske arbejdsmiljø, menes der en erstatningsproces, hvor en virksomhed erstatter kemiske produkter med mindre farlige eller mindre generende stoffer, materialer eller arbejdsprocesser. Substitution er en væsentlig proces i arbejdet med kemi og kemiske produkter, da substitution er med til at nedbringe medarbejdernes udsættelse for farlige stoffer og materialer på de danske virksomheder.
Substitution indenfor kemi handler ikke altid om erstatning, men som det fremgår af BEK nr. 1793 af 18/12/15, kan substitution også være at fjerne farlige stoffer og materialer helt eller begrænse til et minimum. Generelt er substitution med til at sikre et mere sikkert arbejdsmiljø, og i nogle tilfælde er substitution ikke et valg men en forpligtigelse – en såkaldt substitutionspligt.
Substitutionspligten er gældende, når der arbejdes med kemiske produkter, der indeholder kræftfremkaldende stoffer. I tilfælde af at substitution ikke er muligt i arbejdet med kræftfremkaldende stoffer, skal det dokumenteres over for Arbejdstilsynet, at virksomheden har gjort alt hvad de kunne i forhold til substitutionsproces.
Dog er substitution ikke kun forbeholdt meget farlig kemi, såsom produkter der er kræftfremkaldende, alvorligt ætsende eller mutagene. En substitution til mindre farlige produkter skal altid foretages, hvis det er muligt, også selvom påvirkningen fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.
I nogle tilfælde vil en substitution være begrænset af økonomi, hvor en substitution vil medføre urimelige merudgifter for virksomheden, og i sådanne tilfælde skal dette dokumenteres over for Arbejdstilsynet.
Substitution er et værktøj til færre kemiulykker og arbejdsbetingede lidelser, så det er ubestridt arbejdet værd!
Substitution og substitutionsovervejelser kan laves og gøres på mange måder, og det vil i langt de fleste tilfælde lykkes at lave en form for substitution, således at arbejdet med kemi bliver mindre farligt. Når der på virksomheden arbejdes med substitution af kemiske produkter, er der flere parametre, der kan kigges på, fx:
Substitution handler dog ikke udelukkende om at kigge på produktets mærkning – men det er den nemmeste metode at starte med. Så kig på produktets etiket, hvor faremærkningen findes. Start med at kigge på farepiktogrammerne!
For at skabe et overblik kan vi gruppere farepiktogrammerne indenfor 3 kategorier:
Disse 4 piktogrammer kan beskrive en sundhedsfare, fx at et produkt er ætsende, giftigt m.m.:
Dette piktogram kan beskrive en miljøfare:
Imens disse 4 piktogrammer kan beskrive en ”fysisk fare”, fx at noget er brandfarligt, brandnærende, eksplosivt m.m.
Men hvilke piktogrammer er ”værst”? Dette er et spørgsmål som vi ofte får!
Derfor har vi lavet en kemiplakat som beskriver CLP-mærkningen og hierarkiet imellem de forskellige farer med de farligste øverst (for hver gruppe).
Skal vi vælge mellem 2 rengøringsmidler og det et ene rengøringsmiddel har piktogrammet til venstre, imens det andet har piktogrammet til højre – så vælg til piktogram som er længst nede på plakaten (i samme gruppe) – i dette tilfælde piktogrammet til venstre.
Sådan! Du har lige været i gang med en substitutionsovervejelse!
Ved et simpelt kig på etiketten kan substitution hurtigt vurderes ud fra piktogrammerne.
Har to produkter samme piktogram, men derimod forskellige H-sætninger (fare-sætninger), så kan vi kigge nærmere på dem – altså H-sætningerne.
H-sætningerne er nemlig også grupperet – i dette tilfælde i nogle intervaller:
En tommelfingerregel for H-sætninger, som er i samme ”gruppe” er, at jo lavere nummer jo større fare beskrives der.
For eksempel:
H314 ”Forårsager svære ætsninger af huden og øjenskader” er farligere end H315 ”Forårsager Hudirritation”.
H-sætninger kan altså også bruges under en substitutionsproces!
At kigge på produktet mærkning udelukker dog ikke alle problematiske produkter. Et produkt kan fx have et indhold af et kræftrisikabelt stof, omfattet af den danske Kræftbekendtgørelse, som ikke nødvendigvis vil være fulgt af en fareklassificering, signalord eller et farepiktogram på produktet. Ses der udelukkede på produktets mærkning, vil sådanne tilfælde altså ikke blive opdaget.
Produktets eventuelle MAL-kode kan også bruges som pejlemærke ved substitution. En MAL-kode er to tal forbundet med en bindestreg. Tallet før stregen viser faren ved indånding og tallet efter bindestregen viser faren ved kontakt med produktet. Jo højere tal, jo større behov vil der være for sikkerhedsforanstaltninger. Jo lavere tal, jo mindre farligt produkt. MAL-koder kan eksempelvis ses på emballager for maling, lim og fugemasser.
Produktets form kan også have betydning ift. en eventuel eksponering. Det kan eksempelvis være nemmere at styre en pasta frem for en væske eller nedbringe en eksponering ved at kigge på arbejdsmetoden, fx rullepåføring frem for sprøjtepåføring af maling.
Ved arbejde med substitution er det vigtigt, at det sikres, at den samlede risiko ved arbejdets udførelse bliver mindre, og man ikke stirrer sig blind på én enkelt parameter fremfor at se det store billede.
Mangler et overblik over, om dine kemiske produkter er muligt sundhedsfarlige og synes du det svært, at gennemskue fx mærkning og produkternes indholdsstoffer, så kan Dansk Kemidatabase hjælpe!
Alle kemiske produkter i Dansk Kemidatabase er forsynet med en farvekode som indikerer et niveau for sundhedsfare og miljøfare. I forhold til sundhedsfarerne scores produkterne med 1 grå prik, 2 gule prikker eller 3 røde produkter alt efter, hvor sundhedsskadelige de er.
Farepiktogrammer, indholdsstoffer m.m. koges altså ned til en letforståelig farvekode, så du både får et overblik samt et værktøj til substitution.
Det er desuden nemt at lave et udtræk over virksomhedens kemiske produkter og få et overblik over, hvilke produkter der har indholdsstoffer på myndighedslister, som fx kræftlisten. Dette gør arbejdet med substitution mere overskueligt og effektivt.
Der kan også tages kontakt til kemikerne i Dansk Kemidatabase, som kan bistå ift. substitution. Med et Service- eller Service Plus abonnement, har vores brugere hhv. 2 og 4 timers gratis kemisk rådgivning årligt.
Lær os at kende – helt gratis. Hvis din virksomhed har op til 10 kemiske produkter, kan du tegne et Gratisabonnement og få indblik i de mange fordele ved at samarbejde med Dansk Kemidatabase.
Dansk Kemidatabase indeholder instruktioner på over 17.000 gængse produkter fra mere end 2000 leverandører.
– Og der kommer hele tiden flere til.
Dansk Kemidatabase arrangerer kurser og uddannelsesforløb, som er målrettet vores kunder. Vi tilbyder bl.a. et dagskursus i arbejdsmiljø og et grundkursus i risikovurdering.
Dansk Kemidatabase
Viden
Kontakt
T: +45 3010 9630
E: danskkemidatabase@joblife.dk
Telefontid kl. 8 – 16
CVR-nr.: 40657932
Allerød
Joblife A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød
Danmark
Aarhus
Joblife A/S
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Danmark
Kolding
Joblife A/S
Jupitervej 1
6000 Kolding
Danmark
Odense
Joblife A/S
Ove Gjeddes Vej 35
5220 Odense SØ
Danmark
Aalborg
Joblife A/S
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Danmark
Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.
