STØT

BROBYGGERNE

Brobyggerspil

Brobyggerspil

Spillet kan spilles i skolen, i familien eller mellem kolleger og venner. Meningen med spillet er at fremme den demokratiske samtale mellem deltagerne. En samtale, som hverken er dæmoniserende eller fordomsfuld, men til gengæld er både kritisk og konstruktiv. Spillet er et samtalespil og der er derfor ikke nogen rigtige eller forkerte svar. Vi deler vores holdninger og meninger og bliver klogere på hinanden. Spillet vil hjælpe jer med at sætte ord på det, I har til fælles, og der hvor I tænker forskelligt. Spillet er udviklet til brug i grundskolen fra 10 år og op.

249,00 kr.

Formålet med spillet er at fremme den demokratiske samtale mellem deltagerne. En samtale, som hverken er dæmoniserende eller fordomsfuld, men til gengæld er både kritisk og konstruktiv. Spillet er et samtalespil og der er ikke rigtige eller forkerte svar. Vi deler vores holdninger og meninger og bliver klogere på hinanden. Spillet vil hjælpe jer med at sætte ord på det, I har til fælles, og der hvor I tænker forskelligt.

Spillet er udviklet til brug i grundskolen fra 4. klasse og op. Eleverne deles op i mindre grupper – max 5 i hver gruppe, så alle kommer til orde. Et spil til hver gruppe. Spillet består af en terning og 108 spørgsmål fordelt på 6 kategorier: Mig, Fællesskab, Fordomme, Sandt eller falsk, Tillid – og den sidste kategori er ”Joker” med spørgsmål til de virkeligt svære situationer, vi mennesker også indimellem er i.

  • MIG
    Det handler om dig selv. Hvem du er som menneske og hvad der er vigtigt og ikke så vigtigt for dig.
  • FÆLLESSKAB
    Det handler om hvordan vi kan være sammen og hvad vi kan som mennesker, når vi er fælles om det.
  • FORDOMME
    Fordomme er når vi har en dom på forhånd. Altså når vi tror vi ved noget om andre, før vi kender dem. Fordommene kan være positive eller negative – og de kan være sande eller falske, det finder vi først ud af, når vi lærer mennesket at kende.
  • TILLID
    Det handler om at des mere tilid, vi kan vise hinanden, des bedre går dialogen.
  • SANDT ELLER FALSK?
    Her er der et udsagn/en sætning og du skal finde ud af om du mener det er sandt eller falsk og hvorfor.
  • JOKER
    Som sagt – det er de svære. Nogle af de situationer, hvor det er svært at være menneske. Og så er de sorte.

Den første deltager i gruppen kaster terning og trækker et spørgsmål i den kategori, terningen viser. Man læser spørgsmålet højt og tænker højt, mens man svarer. Når man lige hører spørgsmålet, bliver man sikkert helt blank i hjernen – spørgsmålene er lavet, så man ikke bare kan svare, men lige må tænke sig om – det er formålet med dem. Bliv ikke nervøs, hvis du lige venter 20-30 sekunder, så skal der nok dukke noget op i din hjerne – og skulle der ikke dukke noget op… så beder du de andre i gruppen om at hjælpe dig igang. Vi skal reflektere, dvs tænke højt, så vi må gerne sige noget og så lave det om eller prøve flere synspunkter af – kan det modsatte synspunkt også give mening for dig?

Den, der trækker kortet må sige noget først. Tag jer god tid. De andre i gruppen må gerne hjælpe og de må også udfordre dig lidt på hvad du egentlig mener. Derefter lader I kortet gå rundt, så alle kommer med hver deres svar på spørgsmålet.

Der er 1 spilleregel: I ejer hver især jeres eget svar. Så I skal ikke blive enige om hvad I mener, men tale sammen om, hvad I hver især mener om spørgsmålet og hvorfor I mener det samme eller er uenige. Der er ikke nogle rigtige eller forkerte svar.

Når I har været hele vejen rundt, er det den næste til at kaste terning og trække et spørgsmål.

Andre måder at bruge spillet på

De lidt ældre elever kan håndtere at hver enkelt kaster terning, trækker spørgsmål og reflekterer – uden at lade spørgsmålet gå hele vejen rundt. De yngre elever bliver fristet til at kaste terning så hurtigt, at de ikke når at reflektere.

Man kan også trække et enkelt spørgsmål og drøfte det på klassen i starten af timen eller som afslutning, hvis der lige er 5-10 min tilbage. Spillet kan også spilles af elever og lærer , forældre og elev eller af elever fra forskellige klassetrin sammen.

God fornøjelse!

Foreningen Brobyggerne har udviklet Brobyggerspillet i samarbejde med Lise Damkjær.

Min kurv
Din kurv er tom.

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.