Metrolinje M5 - idéfasehøring for miljøvurdering

Her finder du information om idéfasehøringen

Høringstype

Andet

Område

Hele byen

Tidsperiode for høringen

5. september 2022 til 31. oktober 2022

Indsendelsesfrist for høringssvar

31. oktober 2022

Høring ikke åben

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har den 25. august 2022 besluttet at igangsætte miljøvurderingsproces for metrolinje M5 på baggrund af ansøgning fra Metroselskabet. Fra den 5. september til den 31. oktober afholder Københavns Kommune derfor idéfasehøring for den potentielle nye metrolinje. I høringen kan borgere, virksomheder og interesseorganisationer mv. komme med idéer og kommentarer til forslagene til de mulige stationsplaceringer og de byggepladser, der vil være i anlægsfasen, ligesom de kan komme med ønsker om miljøforhold, der ønskes undersøgt.

Borgerinvolvering

Der afholdes to borgermøder i idéfasen:

  • Onsdag den 28. september klokken 19.00 til 21.00.
    Mødet afholdes i Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København S.
  • Torsdag den 6. oktober klokken 16.00 til 18.00. 
    Mødet afholdes online. Find mere information om dette møde på metrolinjem5.kk.dk

Hvis du vil vide mere

Du kan finde flere informationer om forslag til metrolinje M5, herunder uddybende kort over stationer, byggepladser, linjeføring mm. på metrolinjem5.kk.dk

Kontakt