spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Partoutkort: Nordiske Vokaldage

Afholdt event

Partoutkort: Nordiske Vokaldage

Fra DKK 200,00

Sted

Dato

09 jun 2023 kl. 16:30 - 10 jun 2023 kl. 18:00

Beskrivelse

Fire af nordens bedste kor mødes i København den 9. og 10. juni.

Til sommer kommer The Nordic Choir Expedition til København for første gang i syv år! Over to dage kan publikum opleve noget af det allerypperste indenfor skandinavisk kor- og ensemblesang, når Helsinki Kammerkor, Det Norske Solistkor, Eric Ericsons Kammerkör og Ars Nova Copenhagen giver koncerter i Trinitatis og Garnisons Kirker. 

Ensemblerne giver egne koncerter, men opfører også ved en stor fælles koncert et bestillingsværk i fem satser af den ukrainske komponist Galina Grigorjeva, baseret på tekster af bl.a. Tranströmer, Fredricsen og Yrjänä. Ensemblerne synger først en sats hver, og til slut mødes alle firs sangere i en mægtig afsluttende sats.

Gå ikke glip af denne fantastiske mulighed for at opleve, hvordan kunsten kan bygge broer, og at musikken virkelig er et universelt sprog.


Partoutkort til festivalen koster 500 kr. Billetter til enkelt koncerter koster 175 kr. - 225 kr. og sættes til slag i løbet af marts. (Studerende og unge under 25 kan købe billet til halv pris).


Bemærk: I forbindelse med festivalen samarbejder Ars Nova Copenhagen med Folkeuniversitetet i København om et særligt kursus om nordisk kormusik. Kurset løber over 3 tirsdage d. 2. maj, 9. maj og 30. maj og deltagere i kurset får ekstra rabat på partoutkort til festivalen for blot 300 kr.  Læs mere om kurset her.



PROGRAM:

Fredag d. 9. juni, Trinitatis Kirke

16:30 Koncert med Ars Nova Copenhagen

20:00 Dobbeltkoncert: Helsinki Chamber Choir efterfulgt af fælles koncert med alle fire ensembler.



Lørdag d. 10. juni, Garnisons Kirke

14:00 Koncert med Eric Ericsons Kammarkör

17:00 Koncert med Det Norske Solistkor



Det Norske Solistkor er et af Norges ledende ensembler og blandt de førende kammerkor i Europa. Solistkoret kendetegnes ved ubesværet at bevæge sig imellem det klassisk/romantiske repertoire og samtidsmusikken med regelmæssige afstikkere til det nationalromantiske og folke-musikalske. Solistkoret blev dannet i 1950 af komponisten Knut Nystedt, der dirigerede koret i 40 år. I 1990 overtog Grete Pedersen, som fortsat er korets kunstneriske leder.

Helsingin kamarikuoro (Helsinki Kammerkor) stiftedes i 1962 som Den Finske Radios Kammerkor og antog sit nuværende navn i 2005. Korets brede repertoire spænder over musik fra renæssancen til nutiden, og særligt arbejdet med ny musik høster stor anerkendelse. Koret optræder regelmæssigt ved festivaler i Finland og i udlandet og samarbejder med symfoniorkestre og instrumentale ensembler.

Eric Ericsons Kammarkör blev grundlagt i 1945 af Eric Ericson og har siden da været et af Sveriges mest betydningsfulde og værdsatte kor, ligesom det internationalt hører til i den absolutte elite af professionelle ensembler. Den store nysgerrighed, der karakteriserede Eric Ericson, gjorde, at repertoiret gennem årene blev meget varieret: fra den elskede svenske korlyrik til udfordrende avantgarde, jazz og barokmusik. Og koret fortsætter med at forvalte og udvikle denne arv.

Ars Nova Copenhagen blev grundlagt i 1979 og har specialiseret sig i fortolkningen af renæssancens polyfone kormusik og ny vokalmusik, med præcision og nerve og med en sound, som vækker opmærksomhed overalt i verden. Med en årlig koncertsæson i København, adskillige koncerter i det øvrige Danmark og tilbagevendende turnéer verden over er gruppen i dag mere efterspurgt end nogensinde.

The Nordic Choir Expedition er en nordisk kor-festival, som nu finder sted for tredje gang. Fire af nordens bedste kor og vokalensembler: Helsinki Chamber Choir, Det Norske Solistkor, Eric Ericsons Kammerkör og Ars Nova Copenhagen, sætter hinanden stævne i deres respektive hjembyer: Helsinki, Oslo, Stockholm og København. Samarbejdet grundlagdes i 2016 med udgangspunkt i Tenso – et europæisk netværk for professionelle kammerkor, som alle ensemblerne er medlemmer af.

Projektet er støttet af Creative Europe og Nordisk Kulturkontakt, og Ars Novas deltagelse er desuden støttet af A.P. Møller Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Korsangernes Fællesråd og Københavns Musikudvalg. 

Lokation

Trinitatis Kirke, Landemærket 2, 1119 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .