Statsrevisionen har i december 2021 afgivet beretning til Folketinget om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse[i]. De sidste ti år er det nemlig ikke lykkedes gymnasierne at få flest mulige studenter til at fortsætte på en videregående uddannelse, på trods af at det er det primære formål med en gymnasial uddannelse[ii].
Godt nok handler beretningen om omkostningseffektivitet, taxametertilskud og Børne- og Undervisningsministeriets utilstrækkelige tilsyn. Men det handler også om, at vi taber en stor del af de studerende i overgangen.
Andelen af studenter, der går i gang med en videregående uddannelse efter gymnasiet, har været faldende siden 2012. Kun 12 % af studenterne fra 2019 var i gang med en videregående uddannelse direkte efter gymnasiet. Ifølge Danmarks Statistik er det den laveste andel i årtier[iii].
Samtidig er der knap 50.000 unge under 25 år, der hverken er i gang eller færdig med en ungdomsuddannelse. Og de står også uden for arbejdsmarkedet[iv]. Så hvad kan vi gøre for, at unge ikke går under i overgangen?
Overgang er andet end uddannelsesvalg
Vi hører ofte begrebet ’overgang’ i forbindelse med uddannelse og vejledning. Men det kan hurtigt virke som et abstrakt buzzword. Derfor vil vi for en god ordens skyld give vores bud på begrebets betydning, inden vi fortsætter serien med selv samme tema.
Den Danske Ordbog definerer overgang som en ”(gradvis) forandring eller udvikling fra noget til noget andet; (gradvist) skift fra en tilstand til en anden”. Så hvad betyder det for unge i overgang?
Man kunne sige, at det betyder, at de unge er i transit. Den velkendte hverdag er i opløsning, og de skal slå nye rødder. De hører hverken til det gamle og endnu ikke til det nye. De befinder sig i ingenmandsland.
Men det betyder også, at det i højere grad handler om unges udvikling og forandring, end det handler om uddannelsesvalg. Det betyder, at unge er på vej fra noget til noget andet. De er på vej til noget nyt. Så hvordan kan vi understøtte unges udvikling og på den måde overgang til noget andet?
Vi gør det sværere, end det er
Fokus på overgange er ingen ny dagsorden, og der er meget viden inden for området – så hvorfor er det så svært? Spørgsmålet stammer fra Børne- og Undervisningsministeriets konference den 3. februar. Og der var flere forskellige bud på, hvorfor det kan være svært for unge at navigere i overgangen.
For det første kan vi komme til at gøre unges uddannelsesvalg sværere, end det er. Tømrerlærling og rollemodel i Erhvervsskolernes Elevorganisation Annika Riisgaard oplevede i skolen, at vejlederne forsøgte at få hende til at ombestemme sig og vælge gymnasiet i stedet for en erhvervsuddannelse, fordi hun fik gode karakterer. Annika Riisgaard var stålsat på, at hun skulle være tømrer. Men hun fik ingen anerkendende støtte, og overgangen blev vanskeligere, end den behøvede at være.
Mere fokus på nysgerrighed og læring
For det andet er der i vejledning ofte mere fokus på uddannelsesvalg og mindre på nysgerrighed. Men ifølge professor MSO Rie Thomsen er der større sandsynlighed for, at unge bliver i uddannelsessystemet, hvis de deltager i vejledningsaktiviteter med fokus på læring frem for afklaring og valg.
Gennem læringsorienteret uddannelsesvejledning opnår unge et udvidet perspektiv på sig selv, uddannelse og job. De udvikler åbenhed og bliver opmærksomme på, at de vil forskellige ting. De indgår i dialog med hinanden, lærere og familie om fordomme på forskellige uddannelser. Der sker en gradvis udvikling fra noget til noget andet – de unge er i overgang.
Vejledere skal foretage dannelsesomsorg
For det tredje bør uddannelsesvalget ifølge lektor Lars Geer Hammershøj ses som en dannelsesproces. Unge skal tidligt tage stilling til, hvad de vil. De står konstant over for forskellige valg, de skal træffe. Og det gør det ikke nemmere, at unge har stor frihed til at vælge.
Men livet er ikke lineært. Vejen til uddannelse er ikke altid lineær. Unge kan først vide, om det er det rigtige valg, når de har prøvet det. Det er altså ikke farligt at være i tvivl. Det handler om at gøre sig erfaringer, holde valget åbent og være beredt på nyt. Uddannelsesvalget er på den måde et valg, der fortsætter. Det er en dannelsesproces, som er med til at skabe os som mennesker. Derfor skal lærere og vejledere tage de unge med på en dannelsesrejse. Vejledningen skal foretage dannelsesomsorg.
Hvorfor er det stadig så svært?
Med al den viden og tre bud på, hvad vi kan gøre for at understøtte overgange, vender jeg alligevel tilbage til spørgsmålet fra konferencen. For hvorfor er det stadig så svært at hjælpe unge i overgang? Og hvorfor kommer vi til at gøre det sværere, end det behøver at være?
Det vil vi gerne være med til at finde ud af i denne artikelserie ved at undersøge, hvordan lærere, vejledere og forældre kan understøtte unges overgange, så de bliver mindre vanskelige? Hvad har betydning for unges uddannelsesvalg og overgang? Hvilke udfordringer møder unge i overgangen? Og hvordan håndterer de unge deres oplevelser?
Hvem er med?
Cathrine Lindberg Bak, vicedirektør, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Hvad går udviklingsprogrammet ud på? Hvordan har I arbejdet med at styrke elevernes fundament for valg af ungdomsuddannelse gennem øget fokus på vejledningsindsatsen? Hvad er resultaterne fra udviklingsprogrammet? Hvad er de vigtigste budskaber fra indsatsen?
Iben Dall, læringsvejleder i Pædagogisk Læringscenter, Gungehusskolen
Hvordan har Gungehusskolen arbejdet med udviklingsprogrammet? Hvordan kobles undervisningen med uddannelse og job? Hvordan kan indsatsen støtte elevernes overgang til uddannelse og job? Og hvordan understøttes indsatsen organisatorisk på skolen?
Lars Geer Hammershøj, lektor, DPU
Hvordan hænger dannelse sammen med uddannelsesvalg og overgang mellem uddannelser? Hvordan kan dannelse bidrage i overgangen? Hvilke dannelsesstrategier bruger de unge? Hvordan kan lærere og vejledere støtte en dannelsesrejse?
Tea Lund Hammershøj, projektkoordinator, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
Hvordan kan lærere, vejledere, forældre og andre omkring den unge gøre valget lettere? Hvordan kan man sætte fokus på forskelligheden ved valg og overgang? Hvordan bidrager rollemodeller hos Erhvervsskolernes ElevOrganisation til unges valg og overgang til uddannelse?
Lars Ulriksen, professor, Københavns Universitet
Hvad har betydning for unges uddannelsesvalg og overgang? Hvilke udfordringer møder unge i overgangen til uddannelse? Og hvordan håndterer de unge deres oplevelser? Hvordan kan studievejlederne understøtte unges uddannelsesvalg og overgang?
Vil du vide mere?
|
Referencer
[iii] Danmarks Statistik (2019): "Rekord få studenter læser videre med det samme".
Statsrevisionen har i december 2021 afgivet beretning til Folketinget om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse[i]. De sidste ti år er det nemlig ikke lykkedes gymnasierne at få flest mulige studenter til at fortsætte på en videregående uddannelse, på trods af at det er det primære formål med en gymnasial uddannelse[ii].
Godt nok handler beretningen om omkostningseffektivitet, taxametertilskud og Børne- og Undervisningsministeriets utilstrækkelige tilsyn. Men det handler også om, at vi taber en stor del af de studerende i overgangen.
Andelen af studenter, der går i gang med en videregående uddannelse efter gymnasiet, har været faldende siden 2012. Kun 12 % af studenterne fra 2019 var i gang med en videregående uddannelse direkte efter gymnasiet. Ifølge Danmarks Statistik er det den laveste andel i årtier[iii].
Samtidig er der knap 50.000 unge under 25 år, der hverken er i gang eller færdig med en ungdomsuddannelse. Og de står også uden for arbejdsmarkedet[iv]. Så hvad kan vi gøre for, at unge ikke går under i overgangen?
Overgang er andet end uddannelsesvalg
Vi hører ofte begrebet ’overgang’ i forbindelse med uddannelse og vejledning. Men det kan hurtigt virke som et abstrakt buzzword. Derfor vil vi for en god ordens skyld give vores bud på begrebets betydning, inden vi fortsætter serien med selv samme tema.
Den Danske Ordbog definerer overgang som en ”(gradvis) forandring eller udvikling fra noget til noget andet; (gradvist) skift fra en tilstand til en anden”. Så hvad betyder det for unge i overgang?
Man kunne sige, at det betyder, at de unge er i transit. Den velkendte hverdag er i opløsning, og de skal slå nye rødder. De hører hverken til det gamle og endnu ikke til det nye. De befinder sig i ingenmandsland.
Men det betyder også, at det i højere grad handler om unges udvikling og forandring, end det handler om uddannelsesvalg. Det betyder, at unge er på vej fra noget til noget andet. De er på vej til noget nyt. Så hvordan kan vi understøtte unges udvikling og på den måde overgang til noget andet?
Vi gør det sværere, end det er
Fokus på overgange er ingen ny dagsorden, og der er meget viden inden for området – så hvorfor er det så svært? Spørgsmålet stammer fra Børne- og Undervisningsministeriets konference den 3. februar. Og der var flere forskellige bud på, hvorfor det kan være svært for unge at navigere i overgangen.
For det første kan vi komme til at gøre unges uddannelsesvalg sværere, end det er. Tømrerlærling og rollemodel i Erhvervsskolernes Elevorganisation Annika Riisgaard oplevede i skolen, at vejlederne forsøgte at få hende til at ombestemme sig og vælge gymnasiet i stedet for en erhvervsuddannelse, fordi hun fik gode karakterer. Annika Riisgaard var stålsat på, at hun skulle være tømrer. Men hun fik ingen anerkendende støtte, og overgangen blev vanskeligere, end den behøvede at være.
Mere fokus på nysgerrighed og læring
For det andet er der i vejledning ofte mere fokus på uddannelsesvalg og mindre på nysgerrighed. Men ifølge professor MSO Rie Thomsen er der større sandsynlighed for, at unge bliver i uddannelsessystemet, hvis de deltager i vejledningsaktiviteter med fokus på læring frem for afklaring og valg.
Gennem læringsorienteret uddannelsesvejledning opnår unge et udvidet perspektiv på sig selv, uddannelse og job. De udvikler åbenhed og bliver opmærksomme på, at de vil forskellige ting. De indgår i dialog med hinanden, lærere og familie om fordomme på forskellige uddannelser. Der sker en gradvis udvikling fra noget til noget andet – de unge er i overgang.
Vejledere skal foretage dannelsesomsorg
For det tredje bør uddannelsesvalget ifølge lektor Lars Geer Hammershøj ses som en dannelsesproces. Unge skal tidligt tage stilling til, hvad de vil. De står konstant over for forskellige valg, de skal træffe. Og det gør det ikke nemmere, at unge har stor frihed til at vælge.
Men livet er ikke lineært. Vejen til uddannelse er ikke altid lineær. Unge kan først vide, om det er det rigtige valg, når de har prøvet det. Det er altså ikke farligt at være i tvivl. Det handler om at gøre sig erfaringer, holde valget åbent og være beredt på nyt. Uddannelsesvalget er på den måde et valg, der fortsætter. Det er en dannelsesproces, som er med til at skabe os som mennesker. Derfor skal lærere og vejledere tage de unge med på en dannelsesrejse. Vejledningen skal foretage dannelsesomsorg.
Hvorfor er det stadig så svært?
Med al den viden og tre bud på, hvad vi kan gøre for at understøtte overgange, vender jeg alligevel tilbage til spørgsmålet fra konferencen. For hvorfor er det stadig så svært at hjælpe unge i overgang? Og hvorfor kommer vi til at gøre det sværere, end det behøver at være?
Det vil vi gerne være med til at finde ud af i denne artikelserie ved at undersøge, hvordan lærere, vejledere og forældre kan understøtte unges overgange, så de bliver mindre vanskelige? Hvad har betydning for unges uddannelsesvalg og overgang? Hvilke udfordringer møder unge i overgangen? Og hvordan håndterer de unge deres oplevelser?
Hvem er med?
Cathrine Lindberg Bak, vicedirektør, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Hvad går udviklingsprogrammet ud på? Hvordan har I arbejdet med at styrke elevernes fundament for valg af ungdomsuddannelse gennem øget fokus på vejledningsindsatsen? Hvad er resultaterne fra udviklingsprogrammet? Hvad er de vigtigste budskaber fra indsatsen?
Iben Dall, læringsvejleder i Pædagogisk Læringscenter, Gungehusskolen
Hvordan har Gungehusskolen arbejdet med udviklingsprogrammet? Hvordan kobles undervisningen med uddannelse og job? Hvordan kan indsatsen støtte elevernes overgang til uddannelse og job? Og hvordan understøttes indsatsen organisatorisk på skolen?
Lars Geer Hammershøj, lektor, DPU
Hvordan hænger dannelse sammen med uddannelsesvalg og overgang mellem uddannelser? Hvordan kan dannelse bidrage i overgangen? Hvilke dannelsesstrategier bruger de unge? Hvordan kan lærere og vejledere støtte en dannelsesrejse?
Tea Lund Hammershøj, projektkoordinator, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
Hvordan kan lærere, vejledere, forældre og andre omkring den unge gøre valget lettere? Hvordan kan man sætte fokus på forskelligheden ved valg og overgang? Hvordan bidrager rollemodeller hos Erhvervsskolernes ElevOrganisation til unges valg og overgang til uddannelse?
Lars Ulriksen, professor, Københavns Universitet
Hvad har betydning for unges uddannelsesvalg og overgang? Hvilke udfordringer møder unge i overgangen til uddannelse? Og hvordan håndterer de unge deres oplevelser? Hvordan kan studievejlederne understøtte unges uddannelsesvalg og overgang?
Vil du vide mere?
|
Referencer
[iii] Danmarks Statistik (2019): "Rekord få studenter læser videre med det samme".
Indstillinger for cookie-samtykke